tirsdag den 1. marts 2011

Innovation og videndeling i sundhedsvæsenet - hvorfor er det så svært?

Innovation er et af tidens buzz words. OECD definerer ifølge Wikipedia definerer det således:
"... implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode."

Mange lægger vægt på "ny" i denne definition. Altså at innovation har noget at gøre med at finde på noget nyt. Selv lægger jeg vægt på "implementering", altså evnen til at anvende det nye produkt eller føre den nye proces eller metode ud i livet. Med andre ord er jeg optaget af organisationens evne til at eksekvere. Er man i stand til selv at skabe nye ideer eller er man i stand til at finde andres nye ideer er en ting. Men helt afgørende er, om man er i stand til at føre dem ud i livet. Ellers kan det være lige meget.

I forhold til debatten om videndeling i sundhedsvæsenet er innovation afgørende, for mig at se. Den kommercielle sektor lever af selv at producere ny viden og anvende den eller hugge andres gode ideer og anvende dem. Den offentlige sektor har mange barrierer i forhold til innovation og videndeling.

Organisatorisk konservatisme er en af dem. Barrierne og løsningen på dette er beskrevet så glimrende i denne amerikanske blog af Rosabeth Moss Kanter (Harvard Business Review), som jeg vil tillade mig at citere ganske langt fra, da den umiddelbart kan applikeres på det danske sundhedsvæsen også.

"Innovations always sound good in retrospect, after they've worked, and in
isolation, when all the surrounding barriers to change don't have to be taken
into account. Arguably, the main roadblock to innovation in health care is not
the limits of human imagination and creativity; it is how a complex system has
grown up in which most players have incentives for keeping their piece intact
while hoping to seize a piece from someone else. Health establishments fight
against germs and also against germs of ideas. It's a classic change management
problem.

From years of helping organizations produce more innovation, I favor
the strategy of more innovation in more places, at every corner of the system
and every level of the organization. Of course, we must hold innovations to an
evidence standard — but without holding them hostage to resistant
establishments. In the U.S., this strategy is being encouraged by the Institute
of Medicine and the new Medicare Administrator, Dr. Donald Berwick.

Complex systems of multiple actors and interest groups rarely change by fiat; they are more likely to change because of the accumulation of many positive deviations
from tradition that prove themselves and gain support. Each small innovation
pushes at some aspect of the system and ends up triggering greater
change."

http://blogs.hbr.org/innovations-in-health-care/2011/02/why-innovation-is-so-hard-in-h.html#

2 kommentarer:

  1. Tak Johatan for at gøre os opmærksom på Rosabeth Moss Kanters indlæg. Det er kloge ord.
    Som jeg læser hende, er essensen denne: Forlad sig ikke på systemet, det er nærmest pr. definition imod forandringer. Lad i stedet 1000 blomster blomstre, eller hellere 100.000 blomster. Så skal også de store innovationer nok komme.
    Men det efterlader jo stadig det store spørgsmål: Hvordan kan systemet (ledelsen) understøtte innovation nedefra ??

    SvarSlet
  2. Som jeg ser det ved at rammesætte innovation og videndeling. F.eks. ved at lave et innovationsforum, hvor mange af de menige medarbejdere er med, og ved at fremhæve og anerkende de innovative medarbejdere som rollemodeller - så vil andre følge trop. F.eks. ved at stille konkrete krav til mellemlederne om at lære af hinanden og følge op på, at de rent faktisk gør det.

    SvarSlet