Så venter vi igen...

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort de seneste tal for hvor lang tid kræftpatienter venter på at komme i behandling. Også Danske Regioner ser positive tendenser. I 2007/8 enedes man politisk om at sikre, at kræftpatienter ikke skulle vente på at komme i behandling. Grundlaget er plausibelt og ved at være dokumenteret: der er en overdødelighed blandt dem, der venter. Vi har dog svært ved lige at fastslå størrelsen af denne overdødelighed eller hvornår den starter. Så indtil videre er det nok fornuftigt at sikre en hurtig udredning og behandling.

Det gør vi med kræftpakker for patienterne med alarmsymptomer/begrundet mistanke om kræft.

Nu er der så sket det, at ventetiden nok ikke har rykket sig markant i den retning, man gerne så og for nogle faktisk i den forkerte retning. Som vanligt kritiseres data og med rette. Men vi må da snart få styr på de data.

Jeg tror nu ikke at nogle er tvivl om, at der er sket forbedringer. Men hvad er så forklaringen på det vi ser? Faktisk er både Bertel Haarder, Bent Hansen og andre kommet med forklaringen selv. Nemlig at de også ser, at der behandles og undersøges langt flere end tidligere. Det man ser, er klassisk i sundhedstjenesteforskningen. Sundhedsydelser er ikke enkeltstående ydelser, men elementer i en kæde.

I 1999 indførte man 14 dages undersøgelsesfrist i England for brystkræft. Alle kvinder med alarmsymptomer på brystkræft skulle nu ses hurtigt. Samtidig ved man, at nogle kvinder ikke har alarmsymptomer og derfor bliver stillet i den sædvanlige kø, men altså viser sig at have brystkræft. Det man så, var at antallet af henviste på mistanke om brystkræft steg voldsomt. De kom hurtigt gennem systemet. Men samtidig steg ventetiden voldsomt for alle andre. Samlet set blev ventetiden for de kvinder, der viste sig at have kræft længere!

I Danmark ser man netop, at for bryst og tyktarmskræft en øget udredningstid for dem, der viser sig at have cancer. Netop to kræftformer hvor mange, også mange der viser sig ikke at have kræft, bliver henvist til hhv. mammografi og endoskopi, der er klassiske flaskehalsundersøgelser. Samtidig er jeg ret sikker på, at der aldrig har været foretaget så mange mammografier og endoskopier som nu. Og med indførelsen af screening vil det kun blive værre for dem, der har kræft, hvis ikke man sikrer sig at:

1. Dem med specifikke alarmsymptomer udredes hurtigt
2. At der ikke laves længere kødannelse for alle de andre der også kan have kræft, men bare ikke lige præsenterer et specifikt alarmsymptom.

Hvis man overser punkt 2, så kan vi risikere, at vi faktisk intet har vundet med kræftpakkerne!

Kilde: Potter S et al. Referral patterns, cancer diagnoses, and waiting times after introduction of two week wait rule for breast cancer: prospective cohort study. BMJ. doi:10.1136/bmj.39258.688553.5