Er sygdom en konstant mængde?

At stille det spørgsmål kan virke overraskende, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på om sundhedssektoren vokser, fordi vi bliver mere syge eller om vi bliver mere syge fordi sundhedssektoren vokser.
Jeg er ikke den eneste der tænker disse tanker. Der foregår en livlig debat i udlandet om emnet. Atul Gawande beskriver sine undersøgelser i The New Yorker sine undersøgelser at forskellen i udgifterne forskellige steder i USA. Det viser sig, at årsagen til de høje udgifter i McAllen, Texas skyldes andre og nogle vil sige løsere indikationer for at skride til behandling end andre steder. Uden at det medfører øget sundhed.
Grunden til, at det er en vigtig diskussion skyldes, at der med indførelsen af 1 måned ventetidsgaranti er sket en voldsom øgning af behandlinger uden vi ved om det har givet mere sundhed.
Sidder indikationerne løsere? Tja vi ved det ikke. Vi ved, at der er stillet spørgsmål ved øgningen af en række operationer, men præcis viden har vi ikke fra Danmark. Jeg vil dog berette en historie fra det virkelige liv (det er ikke fra region Hovedstaden). En kvinde bliver undersøgt for gallesten. Resultatet er, at man gerne vil tilbyde operation, men også at man sagtens kan lade være. Det måtte hun selv bestemme. Det var ikke trygt for patienten. Og er det rimeligt? Godt nok har vi selvbestemmelse, men-.
Jeg vil stærkt anbefale at læse Atul Gawande: The Cost Conundrum Te New Yorker june 1, 2009.

Mange hilsner
Torben