Opslag
De, der selv har haft fornøjelsen af at være patient eller pårørende på et sygehus, genkender sikkert situationen, hvor et biologisk behov melder sig. Det kan være behovet for et toiletbesøg eller behovet for at stille sin sult eller tørst.
Hvad toilettet angår, mødes man ofte af skilte, der tilkendegiver, at den ene dør fører ud til et personaletoilet og den anden til et patienttoilet. For mig sætter det fantasien i gang. Et eller andet sted forstår jeg, hvorfor der findes herretoiletter og dametoiletter, i al fald hvis herretoiletterne er forsynet med et pissoir. Men personaletoiletter og patienttoiletter, hvad er rationalet bag det? Er der forskellig rengøringsstandard? Er der frygtelige smitsomme bakterier på personaletoiletterne, som patienterne under ingen omstændigheder må udsættes for? Eller er det omvendt? Er der oftere ledigt på personaletoiletterne, og har personalet så travlt, at de ikke kan vente? Er patienterne bedre til at holde sig? Og hvilket toilet benytter man, når man er sundhedsprofessionel, men på besøg i private ærinde?
Det samme gælder patientcafeteriet og personalekantinen. Det første sted ofte med en menu, der er rig på transfedtsyrer, mens det sidste ofte har et lidt mere varieret og en anelse sundere menukort. Er fidusen i at holde åbent to steder, at personalet skal skærmes for patienterne i deres pause, eller at patienterne skal skærmes for personalet? Eller er det udtrykt for et første- og et andenklasses spisested? Sådan som det var tilfældet, da jeg som ung læge arbejdede på et Hospital i New York. Her havde lægerne en behagelig stille og smagfuldt indrettet kantine, hvilket ikke kunne siges om den kantine, plejepersonalet og andre måtte ty til.
Jeg har spurgt mig for og endnu ikke fundet rationalet for, at patienter og personale ikke kan benytte det samme toilet eller den samme kantine.
Så skal de skilte ikke bare ned og erstattes af nogle, der byder velkommen til alle: personale, pårørende og ikke mindst patienterne, der jo ikke har andre alternativer?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Skarpt og velformuleret, Beth. Og jeg kunne ikke være mere enig! Jeg har også undret mig over det, og det har længe luret som et spørgsmål i baghovedet.
SvarSletJeg tilbragte natten i går som observatør på en psykiatrisk akutmodtagelse. Jeg var der i egenskab af mit arbejde som konsulent, og "slog lejr" på det store personalekontor.
Jeg benyttede som det naturligste i verden toilettet lige overfor på gangen, men blev stoppet på vej derin anden gang af en sygeplejerske. Hun informerede mig venligt om, at der var et personaletoilet nede af gangen,som jeg kunne bruge. Jeg gik derned, og konstaterede at det krævede nøgle at komme ind. Med nøgle i hånd kunne jeg konstatere, at toilettet på ingen måde bar præg af specielt luksuøse forhold. Tværtimod manglede der noget at tørre hænder i.
Til morgen spurgte jeg, om jeg - i lighed med personalet og patienterne - kunne tage en portion havregryn. Det var jeg velkommen til, men fik en lånenøgle så jeg kunne tage direkte af posen i køkkenet. "Det der er stillet frem er til patienterne, og de er ikke altid liiiigee... du ved...." Jeg forstod at det var hygiejnen der blev hentydet til. Men hvad med patienterne selv? Hvis man mener, at morgenmadsbuffetén reelt risikerer at blive kontamineret, er det så i orden at udsætte de øvrige patienter for det?
Jeg stillede ikke spørgsmålet, men noterede at det bliver et emne, vi kommer til at tale om i projektgruppen. Projektet hedder "den patientvenlige modtagelse".