Ingen ftalater, tak!

Det danske sundhedsvæsen lever på nogle stærke værdier. Heri indgår bl. andet at vi ikke skal skade vores patienter i bestræbelserne på sundhedsfremme.
I dagens debat om miljø er der rejst fornyet interesse om Ftalater – plastblødgører. Både i TV-indslag og i DR om sundhed problematiseres konsekvenser af ftalater i sundhedspraksis.
I Wikipedia står om Ftalater:
Ftalat (også skrevet som: Phthalat) er en betegnelse for farveløse, vandopløselige og højtkogende væsker, der bruges som blødgørere i pvc-plast-, farve-, lak- og kosmetikprodukter. Kemisk er der tale om forskellige estere af ftalsyren. Ftalaterne er et af flere syntetiske stoffer, der er under alvorlig mistanke for at have østrogen-lignende virkninger på dyr og mennesker. Det betyder, at de kan være medvirkende til at fremkalde de påviselige, hormonelle forstyrrelser, som kan konstateres hos fisk, padder og krybdyr i og ved vandløb, der modtager spildevand. Disse forstyrrelser kan også skyldes rester af p-piller i urin og andre estere som parfume. Endvidere er ftalaterne under mistanke for at skade mænds sædkvalitet, ligesom de menes at være medvirkende til det i Danmark stærkt stigende antal nyfødte med misdannelser
Ftalater er nu forbudt i legetøj hos børn, men sundhedsvæsnet anvender dropslanger og blodposer som er blødgjort med ftalat. Vi sender altså ftalat direkte ind i blodet på vore patienter, og her lejres det og giver anledning til unødig hormonpåvirkning og forringet fertilitet. Og dropopsættelse og -infusion sker i mere end 90 % af vore indlæggelser.
Vi bør kræve at grundforskning giver os et alternativ til tvungen ftalat-indtagelse. I legetøjsbranchen blev ftalater forbudt gennem en kampagne. Ftalater bør udfases af sundhedsvæsnet.