Opslag
lørdag den 19. juni 2010
Hvorfor er det så svært?
Jeg har lige været pårørende til et familiemedlem indlagt på et hospital i Danmark. Et familiemedlem, lad os kalde hende Hanne, der har lært, at det er godt at spritte hænder. Det kom med influenzaen i vinter.Første gang jeg besøger Hanne siger hun: "Du siger, jeg skal spritte hænder, men se lige, spritdispensoren er tom og jeg har kun set en eneste bruge den. Nu har jeg været her i to dage, hvordan kan det være?"Jeg er hende svar skyldig. For vi har så meget evidens for, at vi skal spritte hænder før og efter en procedure, og det er jo ret simpelt. Vi ved, at det sparer patienterne for meget lidelse. Vi ved, at mange hospitalssenge er optaget af patienter, der på egen krop har mærket, hvad det betyder, at vi ikke overholdte de meget forståelige og enkle regler for håndhygiejne. Alligevel..... Og jeg tænker som hospitalsledelse og fagperson: Når ikke vi kan finde ud af at overholde de meget simple regler for dette område, som har kæmpe betydning, hvordan skal det så gå, når de 104 standarder i Den Danske Kvalitetsmodel med tilhørende retningslinjer skal både kendes og anvendes - nogen mere vigtige end andre, men alligevel.Og hvilken betydning har det, at vi kvalitetssikrer kliniske retningslinjer i de videnskabelige selskaber og i fx. Center for Kliniske Retningslinjer (www.kliniskeretningslinjer.dk) hvis vi allivel ikke følger dem?Jeg mener manglende efterlevelse af de evidensbaserede retningslinjer er at sætte patienternes sikkerhed over styr og jeg undrer mig over, at det kan være så svært.Hanne er stadig en undrende patient, for hun er naturligvis bekymret for at komme til at fejle mere, end hun gør allerede.Måske du har et svar?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Vibeke,
SvarSletHvorfor er det så svært at implementere selv simple, evidensbaserede tiltag der markant forbedrer patientsikkerheden, spørger du.
Jeg tror det hænger sammen med flere ting, blandt andet at det er svært for mennesker at konfrontere andre med manglende overholdelse. Jeg er selv yderst opmærksom på håndhygiejne, og jeg kommer med ud på patientsikkerhedsrunder som patientambassadør. Alligevel ser jeg gang på gang at personale giver patienterne hånden og derefter går videre til næste stue uden håndvask. Og alligevel synes jeg det er MEGET svært at kommentere det.
Patienter siger ikke noget til personalet fordi de er bange for repressalier i form af dårligere behandling.
Kolleger siger ikke noget til hinanden fordi det forstyrrer relationerne. Der kan være frygten for at blive udstødt.
Og medarbejdere siger ikke noget til cheferne af frygt for at stille sig selv eller en kollega i et dårligt lys. Hvem tør gøre reklame for egne fejl? Er det fedt at blive kendt som "stikker"? Eller hvad kan chefen finde på hvis jeg kritiserer chefen selv?
Jeg tror at det kunne hjælpe hvis ledere rundt omkring skaber fokus på retningslinier der ikke overholdes. F.eks.
1) autorisér en gruppe personer til at påtale manglende overholdelse
2) Mål på compliance med guidelines og hæng hyppigt opdaterede målinger et meget synligt sted.
3) Skab konkurrence-ånd omkring at gøre det godt. Måling på team- eller afsnitsniveau kan bruges til at skabe konkurrence mellem forskellige teams eller afsnit. Udlov evt. en symbolsk præmie.
4) Følg op med enkeltindividder som er blevet observeret når de ikke overholder retningslinierne. Tal med dem om hvad barrieren er (der er måske en god grund, som der skal gøres noget ved).
5) Efter en tid kan målingen gøres mere ubehagelig for de dårlige performere. F.eks. ved at lave indikatorer på personniveau. (Men det skal være varslet i god tid, at dette kan ske.)
Det var nogle strøtanker.
Tak for dine gode ideer. Jeg tror du har ret, at vi har en kultur, hvor det er rigtig vanskeligt at sige noget til nogen af de grunde, du skriver. Men konsekvensen af det er jo ret uhyrlig.
SvarSletDine forslag er gode...men men, der er jo tale om rigtig mange retningslinjer, som det vil kræve rigtig megen energi at forfølge. Og enklest var det vel, at vi som sundhedsprofessionelle valgte den tilgang, at vi ville leve op til det, der står i retningslinjerne, for patienternes sikkerhed. Men jeg er sikker på, at din tilgang vil gøre os klogere. Kender du nogen, der har gjort det? Og hvad var effekten?
Kære Vibeke,
SvarSletDe anbefalinger, jeg skitserer, har jeg set beskrevet i forskellige versioner der har handlet om succésfuld forandringsledelse i sundhedsvæsenet og andetsteds. IHIs anbefalinger til implementering af nye guidelines ligner det jeg taler om.
Den internationalt anerkendte kirurg og forfatter Atul Gawande fortæller i sin seneste bog "The Checklist Manifesto", om en stor succés med at autorisere en personalegruppe til at påtale non-compliance med en klinisk standard. (side 37-44). Med en lille checkliste for hvordan man forebygger infektioner ved anlæggelse af centrale venekatedre, blev sygeplejersker sat til at overvåge om alle - inklusive lægerne - overholdt samtlige trin i checklisten. De havde ledelsens opbakning til at intervenere, og ledelsen ville overtage hvis sygeplejerskernes anmodning om compliance blev ignoreret. Det lykkedes for John Hopkins Hospital at nedbringe infektionsraten i venekatedre fra 11% til 0% i løbet af et år.
Metoden blev siden afprøvet i meget større skala på offentlige (underfinansierede) hospitaler med samme effekt. Manden i spidsen for initiativet hedder Peter Provonost - og han er sidenhen blevet et stort navn indenfor patientsikkerhed på intensiv området. Men han brugte altså den nævnte implementeringsstrategi.
Der er en meget stor ledelsesopgave i at hjælpe medarbejdere med at identificere og fjerne barrierer for overholdelse af kvalitetsstandarder.
Gawandes bøger kan i øvrigt anbefales varmt! De er gode at blive kloge af for alle som arbejder med forbedring af kvalitet og sikkerhed i sundhedssektoren.