Opslag
Med samme præcision som militærets forårsmanøvre bringer medierne et par gange om året opgørelser som viser, at det fortsat halter i kommunikationen mellem sygehuse og almen praksis. Det sker så i denne weekend.
På trods af moderne kommunikationsmidler, sundhedsaftaler, referenceprogrammer, akkreditering og patientpakker lykkes det fortsat kun i gennemsnit at få godt 2/3 af udskrivningsbrevene fra sygehusene ud til de praktiserende læger indenfor en arbejdsuge fra patienten er udskrevet fra sygehusene.
Det er uacceptabelt og udtryk for mangel på respekt fra sygehuslægerne overfor almen praksis, at opgaven ikke løses bedre. Skal almen praksis fungere som gatekeeper så skal udskrivningsbrevene dikteres og udsendes så der kan følges op på den behandling patienten har fået. Det elektroniske medicinkort vil fremover sikre at medicinordinationerne koordineres on time. Referenceprogrammer og forløbspakker vil minimere opgaven til kun af bestå i at udforme korte afvigelsesrapporter. Digtial diktering og talegenkendelse har effektiviseret mulighederne for at sekretæropgaven ikke bliver flaskehalsen. Nu må der rykkes.
Det må kunne gøres bedre, så er der sygehuse der har løst problemet og gennem en længere periode har dokumenteret dette så kom frem og fortæl hvad I har gjort så vi andre kan lære det.
Kære Per
SvarSletPå Hvidovre Hospital fik direktionen hver måned en liste over, hvor mange epikriser, der var sendt til tiden. Det gav en vis forbedring men man skal være over det hele tiden. Vi diskuterer det jævnligt med overlægerne, men i bund og grund tror jeg ikke, de synes, det er vigtigt.
Vi havde et problem med ambulante notater. Det blev løst, da vi indførte GS-åben. I dag bliver alle notater på ambulante besøg automatisk sendt til egen læge. Så hvis man har en god teknik, bliver det nemmere. På vores børneafd. dannes epikriserne automatisk ud fra notaterne i vores elektroniske børnejournal. Det gør det også nemt at få sendt epikriserne. Men ledelsesmæssigt fokus er alt afgørende.
Mange hilsner
Torben Mogensen, Hvidovre Hospital
Kære Torben
SvarSletInteressant kommentar, tak for den.
Sundhedsvæsenet er her for at skabe bedre fysisk og psykisk sundhed for borgerne.
Epikriserne er her for at skabe sammenhæng og forståelse for patienternes sundhedstilstand og forløb mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet.
Hvis nogle epikriser ikke er vigtige, er det måske, fordi udredning/behandling etc. ikke har været vigtig for det samlede forståelse/billede/årsag/sammenhæng i patientens sundhed og forløb.
Så hvis givne epikriser ikke er vigtige, så er det måske fordi den behandling, som epikrisen skulle have beskrevet, ikke er vigtig. Kunne de besøg så helt fjernes? Altså kunne vi anvende de ressourcer til at skabe mere sundhed et andet sted i stedet?
Videnspredning drejer sig jo både om indlæring og om aflæring.
Mvh
Stine Jørgensen
Kære Per
SvarSletStor klapsalve og ros til dig fra ViS. For det er rigtig positivt, at du efterspørger viden. ”Spørg før man gør” er et eminent godt udgangspunkt for videnspredning, blandt andet fordi det giver muligheden for at få andres løsninger på bordet, før man selv opfinder løsninger.
Vh. ViS
Kære Stine
SvarSletDet er svært at afgøre, hvornår epikriser er nødvendige og for hvem de er nødvendige. Jeg vil derfor foreslå, at man altid sender en epikrise.