Opslag
Arne Poulstrup, Centerchef, Center for Kvalitet, Region Syddanmark
Mine medarbejdere og jeg har længe gået og funderet over, hvordan vi kan reelt kan bringe medinddrage patienterne, så det giver mening for dem og for sundhedsvæsenet.
Det med at udpege nogle patienter til at repræsentere andre eller dem alle, giver store problemer med hvem de reelt repræsenterer: sig selv, samme gruppe patienter eller bare "patienter".
Vi er kommet til foreløbige slutning, at vi er nødt til at dele problemstillingen op i niveauer.
Dvs efter om det er patienten, der skal høres (og føle sig medinddraget), eller det er afdelingen eller systemet, der har brug for informationer til forbedringer.
Den enkelte patient bliver bedst hørt og inddraget under selv indlæggelsen, f.eks. via planlagte samtaler/konsultation, og ved at give sin kommentar ved udskrivelsen, f.eks. via spørgsmål på en infostander.
Afdelingen får bedst respons via grupper af ressourcestærke ptt. som f.eks. fokusgrupper (cancer, KOL, nyreptt. etc.)
Afdelinger, ledelser, stabsfunktioner får bedst respons via den årlige, landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP).
Jeg vil gerne høre, hvad andre har af overvejelser. For vi er jo alle enige om, at det med "patienten i centrum" og at borgeren/patienten skal høres og bruges som en ressource, hører et moderne sundhedsvæsen til. Jeg synes blot, at det går meget langsomt med at finde den rette måde at gøre det på.
Venlig hilsen
Arne Poulstrup
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Arne
SvarSletJeg hørte lige igår om en model for patientinddragelse (i grupper) på ortopædkirurgisk afdeling på Frederiksberg Hospital - de kalder det debriefing. En debriefing er ca. to uger efter indlæggelsen, og formålet er at gøre patientforløbet (endnu) bedre.
Som jeg forstod det, blev både patientens behov for lydhørhed og afdelingens behov for kontinuerlig og overskuelig kvalitetsudvikling tilgodeset. Een af erfaringerne var, at blot det at præsentere nogle debriefingssvar for afdelingens medarbejdere var nok til at de ændrede adfærd. Så pointen, som jeg bed mærke i, var, at de havde fundet en form til hurtige og enkle forbedringer.
Men det er jo mine ord - man kan finde info og kontaktoplysninger her:
http://www.regionh.dk/patientinddragelse/Menu/Videns_idebank/Idebank/Debriefing+med+patienter/Debriefing+med+patienter.htm
mvh
Louise - konsulent i ViS, Danske Regioner
Kære Louise.
SvarSletHelt korrekt. Vi bruger bruger både metoden med at patienterne giver umiddelbart svar ved udskrivelsen via PDA eller en stående skærm (inforstander) på 8-11 spørgsmål. Og ved at indkalde specielt "gode" patienter til fokus-gruppe samtaler.
Det nævner jeg også i mit indlæg ovenfor, så der er vi helt enige. Og det er faktisk lidt af min pointe, nemlig at vi måske skal opgive tanken om den forkromede model med universel "patient- eller brugerinddragelse", fordi det i praksis ikke er muligt. Men at vi i stedet skal differentiere vores søgen efter patienternes/brugers input/mening/respons.
Venlig hilsen,
Arne Poulstrup, Centerchef, Center for Kvalitets, Region Syddanmark
Kære Arne
SvarSletKom lige forbi bloggen - interessant læsning
Er meget enig i at vi bør opgive tanken om universel "patient- eller brugerinddragelse" og i stedet fokusere mere på den enkelte patients forventninger og oplevelser. For at "få fat" i disse oplysninger mener jeg der bl.a. skal sættes ind ifht det sundhedsfaglige personales tilgang til patienterne og indbyrdes samarbejde sagt på en anden måde: Interprofessionel læring og samarbejde. Et område/tilgang der arbejdes med i flere andre lande men også vinder udbredelse herhjemme.
http://www.ipls.dk/
Nytårshilsen fra Conni L. Andersen Børneafdelingen, Herlev Hospital
Kære Arne
SvarSletDu har ret – patientinddragelse er svært. Det viser alle undersøgelser. Det er en spændende idé at graduere inddragelse efter niveauer i sundhedsvæsenet og systematisere både metoder, deltagere og aktiviteter derefter. Men samtidig er det vigtigt at huske på, at ændringer på disse tre niveauer skal ske i overensstemmelse med hinanden, med samme mål for øje, og at der kan være viden på ét niveau, der kan komme de øvrige til gavn.
LUP er ganske rigtigt en god temperaturmåling af patienternes oplevelser i sundhedsvæsenet, men undersøgelsen er ikke handlingsanvisende. Den fortæller os ikke, hvad der skal til for at patienternes bliver mere tilfredse. Det er noget brugerne selv kan være med til fortælle os. Samtidig er det ikke sikkert, at de ændringer, som patienterne efterlyser, kan løses på gulvet. Ofte kræver de organisatoriske ændringer, som skal besluttes på højere niveau. Den enkelte patients viden og input er dermed vigtig for de beslutninger, der skal træffes af ledelse mv. for at sikre en bedre patientoplevelse.
DSI udgiver i løbet af foråret en evaluering af et projekt på neurologisk afd. på Glostrup Hospital, som netop beskæftiger sig med, hvordan man skaber forandringer nedefra med inddragelse af brugerne. Den kan forhåbentlig kaste yderligere lys på dette emne. Desuden vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at Danske Patienter har etableret Vidensforum for Brugerinddragelse med det formål at skabe erfaringsudveksling og videndeling blandt alle som arbejder med brugerinddragelse.
Venlig hilsen
Helle Max Martin, seniorprojektleder, Dansk Sundhedsinstitut
Kære Arne,
SvarSletSpændende indlæg om patientinddragelse. Jeg er helt enig i, at patientinddragelse er mange ting, og at mål og metode skal vælges ud fra hvad formålet og sammenhængen er. Jeg tror det er meget nyttigt at opdele problemstillingen i niveauer og vil så tilføje yderligere to niveauer, som har fokus på overgange. De er vigtige at have med, fordi det netop er i overgangene mellem afdelinger, specialer og sektorer at der opstår fejl.
De to niveauer er:
På tværs af specialer og hospitaler kan man få viden om patienter og pårørende via dialogmøder mellem patienter og professionelle samt LUP.
På tværs af primær og sekundær sektor og almen praksis kan få viden om patienter via POPS (Patienters Oplevelser af overgangene mellem Primær og Sekundær sektor, www.patientoplevelser.dk), hvor patientperspektivet i overgangene undersøges via cases og der skabes fælles afsæt for indsatser.
Det er især patientinddragelse på tværs af specialer, afdelinger, hospitaler og sektorer som er den store udfordring, fordi det kræver en tværorganisatorisk ledelsesindsats. Erfaringerne viser, at det er vigtigt at involvere de berørte medarbejdere og ledere i at identificere gevinster ved patientinddragelsen, så der skabes ejerskab og det ikke ’bare’ bliver endnu et tiltag oppefra.
Jeg er enig med Helle Max Martin i LUP’s kvaliteter og begrænsninger, og mener at der er et stort potentiale i også at benytte kvalitative metoder, hvor patienter og pårørende kommer direkte til orde. Deres oplevelser og ideer kan i dialog med professionelle give ny værdifuld viden for nødvendige forandringer. Erfaringsmæssigt er det effektivt fordi, det skaber fælles afsæt for patientorienterede mål samt energi til forandringer.
Venlig hilsen
Lene Pedersen, organisationskonsulent, whatif.
Arne Poulstrup, Center for Kvalitet.
SvarSletKære Conni, Helle og Lene.
Tak for jerer kommentarer, der jo støtter min betragtning om, at vi naturligvis skal inddrage vores patienter mening om deres egen behandling og pleje - det vi kan kalde driftskontrol, men at vi også bør have deres meninger og ideer for vores sygehusvæsen eller sundhedsvæsen som helhed - dvs. hvor der er tale om borgerens kommentarer. Blot er det vigtigt at være klar over - som I alle skriver - at der er tale om forskelligartede oplysninger, og at de skal indsamles på forskellig vis. (Og at vi kan blive meget bedre !!)
I min egen region er vi ved at udforme en ny kvalitetsstrategi, og netop patientinddragelsen har svært ved at finde sin plads. Derfor er jeres input væsentlige og gode til vores egen interne diskussion og prioritering.
Så tak for det.
Venlig hilsen
Arne Poulstrup