En overset effekt af kvalitetshonorering!

I Storbritannien valgte man i 2004 at indføre en særlig honorering af alment praktiserende læger kaldet Quality and Outcome Framwork (QOF). Det går i alt sin simpelhed ud på, at lægerne (eller rettere deres praksis) ved at kode deres kronikere og andre væsentlige mål som vaccinations- og screeningsgrad kunne opnå et særligt kvalitetshonorar oven i deres normale honorar. Vel at mærke hvis de opfyldte de opstillede målkrav.

Se, - det troede man ikke ville blive særlig dyrt, men man fandt hurtigt ud af lægerne i den grad gik i arbejdstøjet og høstede en (alt for) stor ekstraindtægt. Det siger de selv og rygterne siger, at man nu kan få en ”Mercedes QOF” i England…. Nå, men det er såmænd ikke lægernes skyld, men administratorer der ikke troede på lægernes evner.

Siden indførelsen af QOF har man så tvivlet på om man fik noget for pengene. Med god grund! Flere artikler peger på at udviklingen nok var kommet alligevel pga. det løbende kvalitetsarbejde og brug af indikatorer. Der er også en til tider negativ indstilling til den slags i andre lande, herunder i Danmark.
Der er alligevel nogle ting man glemmer i hele snakken. Og det er to meget vigtige forhold:

1. At sætte ind så befolkningsnært som i almen praksis betyder at man rammer meget bredt og dermed opnår en meget stor påvirkning af den generelle sundhed. Det svarer til at man frem for at skubbe lidt på isbjergets top, får et solidt skub helt nede i bunden af isbjerget og dermed flyttes der sundhed i stor målestok og ikke kun for nogle enkle meget syge på ambulatorierne.

2. At hæve den gennemsnitlige kvalitet er ikke det eneste man skal gå efter. Man har også ofte en hale af praksis med dårlig kvalitet. Og hvis den ”fanges ind” så hæver man kvaliteten overordentlig meget. Det er i halen at overdødeligheden fremkommer. Variationen mellem praksis bliver mindre og det kan næsten kun gøres ved at de dårligste bliver meget bedre.

Og disse to ting er netop effekten af QOF og dem skal vi huske, når vi diskuterer effekten af skabe et godt incitament for at have en god kvalitet af behandlingen i almen praksis.

Se evt. dokumentation for punkt 2 her: Br J Gen Pract 2010;DOI:10.3399/bjgp10X515340.