Opslag
Til passende tider hives brugerbetaling i sundhedsvæsenet op af skuffen. Det sker gerne når dele af sundhedsvæsenet syntes de mangler penge. Så bliver pladsen trang omkring krybben og så bider vi ud efter patienterne.
Og så er der altid en velvillig ekspert, der plasker i med begge ben og igen ser muligheden for billige mediepoint til magtens Top100-liste, og beregner hvor mange milliarder, der så vil være til at bruge et andet og bedre sted.
For den grundlæggende idé er vel, at disse brugere, bruger os forkert og for meget? Der skal en adfærdsregulering til, sådan at sundhedsvæsenet ikke bliver løbet over ende og sådan at kun de, der virkelig er syge, bruger os. For de rigtig syge er jo villige til at betale for dette gode. Og det er især patienterne i almen praksis, der er sådan nogle…
Jeg undrer mig virkelig over, at man ikke tænker lidt anderledes nogle gange. Er det virkelig så indlysende, at det er ”brugerbetaling” vi skal have, og ikke ”betalingen per bruger” vi skal se på i stedet? Med det mener jeg, at det der i den grad driver omkostningerne i sundhedsvæsenet i dag, er sundhedsvæsenet jagt på honorarer og DRG’er.
Hvis man virkelig vil skabe resultater i forhold til ”brugerbetaling” så skal man vende ideen 180 grader og tage DRG’er og honorarer fra sundhedsvæsenet, hvis de laver tomme ydelser uden at flytte sundhed. Det er det væsentligste problem i forhold til omkostningerne i dag.
Så vil mange nok sige, at det kan man ikke og det er alt for svært. Jeg er sikker på, at der findes dygtige og innovative, og måske ligefrem internationalt orienterede lærde, der inden for ret kort tid vil kunne sætte sig sammen og komme med ideer til, hvordan man laver et system, hvor sundhedsvæsenet får betaling for relevant aktivitet. Og samtidig binder det sammen med den kvalitet, der opnås og om man samarbejder på tværs af sektorer.
Så lang tid vores sundhedsvæsen ukritisk må skrabe DRG’er og honorarer til sig, er det vel ikke rimeligt at give brugerne en økonomisk straf? Det er jo allerede sket én gang via skattebilletten. I den sammenhæng vil 2 mia. kr. for en brugerbetaling på 100 kr. for en konsultation hos egen læge være ingenting! Og alle får stadig lige mulighed for at kontakte deres læge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hmmmm... mig bekendt plejer det danske sundhedsvæsen i internationale sammenligninger at fremstå som et af de mest omkostningseffektive i den vestlige verden, det gælder både sygehusvæsen og praksissektoren. Så det økonomiske styringsregime vi har - med alle dets fejl - har i internationalt perspektiv udemærket sig med at holde skatteborgernes omkostninger til sundhedsvæsenet nede. Om det så er godt eller skidt er et politisk spørgsmål.
SvarSletDet er faktisk rigtig svært at lave et økonomisk styringssystem, der både fremmer produktivitet, kvalitet og rigtige prioriteringer på samme tid. Med mit kendskab til f.eks. amerikansk, fransk eller tysk sundhedsvæsen, finder vi ikke mange vise sten der.
Men måske danske sundhedsøkonomer kan finde på noget helt nyt?
En lidt forsinket kommentar til Peter om brugerbetaling.
SvarSlet1) Vi har brugerbetaling i sundhedsvæsenet og samlet set på samme niveau som i andre lande i Norden (ca 15% af sundhedsudgifterne),
2) Vi har grundet en blanding af historiske årsager, tilfældigheder og måske en stærk Lægeforening som det eneste land i Norden (og mange andre lande) ikke brugerbetaling på lægeydelser i praksis og på sygehuse, men til gengæld mere på andre sundhedsydelser,
3) når jeg vælter på min cykel, sørger jeg altid for at vende ansigtet til siden, så jeg ikke slår tænderne i stykker,
4) der er ulemper forbundet med al form for brugerbetaling, - det er socialt regressivt, det kan hæmme vigtigt sundhedsforbrug,
5) der er ikke noget der tyder på, at man i Sverige eller Norge har mere ulighed i adgang til sundhed eller at man der opdager sygdomme senere end i Danmark - snarere tværtimod,
6) ulemperne ved brugerbetaling skal sammenholdes med to fordele, som er
a) en adfærdsregulering (vi går rigtigt meget til lægen i Danmark) og
b) en offentlig udgiftsbesparelse på ca 4½ milliarder kr. årligt ved en brugerbetalingsmodel á la Sverige med gebyrer på ca 100 kroner til almindelige lægebesøg, 2-300 kroner til speciallægebesøg, vagtlægebesøg og skadestuebesøg og 80 kroner pr. dag under indlæggelse og med et samlet indtægtsafhængigt loft på årlige brugerbetalingsudgifter.
Jeg er blevet tøvende tilhænger af brugerbetaling på lægeydelser (også), fordi dansk sundhedsvæsen har nogle gevaldige finansieringsudfordringer fremover. Jeg tror ikke på, at vi alene kan effektivisere os ud af disse. Vi har allerede jf. alle internationale sammenligninger et i økonomisk forstand meget effektivt sundhedsvæsen. Vi skal fortsat effektivisere, men det er bare ikke nok til at finansiere sundhedsvæsenet til en befolkning, som vil have mere og mere sundhed, men ikke vil betale mere i skat.
Brugerbetaling vil ikke alene løse finansieringsudfordringen, men det vil være et af de mange bidrag, som samlet set skal indgå i løsningspakken.