Knowledge Brokers kan vel have flere betydninger. Man kan først og fremmest se sådanne funktioner som formidlere af viden - fra hvor viden er - til hvor der er behov for viden. I den diskussion vi har på LinkedIn har én har brugt begrebet "Hub" - dvs. et knudepunkt, som samler en masse ind- og udgange. I en sådan "hub" formidles viden.
Men det korte af det lange er, at der ikke er noget helt fast om brugen og erfaringerne med funktionen som Knowledge Broker.
I søgningen efter viden på området er vi stødt på en ansat i det Canadiske sundhedsvæsen, som har titlen Knowledge Broker. Vi er i gang med at kontakte vedkommende, for at få del i viden og erfaringer. Jeg skal nok vende tilbage her i bloggen med, hvad vi finder ud af...
Men indtil da - det virker som om det er lidt af den samme funktion, som ViS påtager sig, at sprede viden fra - hvor den opstår og dokumenteres - til der, hvor der er behov for denne viden og hvor den kan bruges og komme alle til gavn.
Spørgsmålet er jo også i forlængelse heraf, om ikke der er brug for en slags Knowledge Brokers rundt om i regionerne - og på de enkelte sygehuse. Eller de er der måske allerede - med andre navne og titler? (og for den sags skyld i alle andre store virksomheder / brancher ...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar