Tid til kerneydelsen

I Sygeplejersken, nr. 9, 7. maj 2010 offentliggør DSR atter en gang en undersøgelse af, hvor meget tid de danske sygeplejersker bruger på rengøring, fx. vaske gulv, gøre instrumenter rene osv. 4.127 sygeplejersker er blevet spurgt, svarprocent 61 (angives det!). Man kunne knytte mange kommentarer til undersøgelsen, det vil jeg undlade her.
Undersøgelsen viser bl.a., at tre ud af fire sygeplejersker i gennemsnit bruger godt 20 minutter på rengøring pr. dag. Omregnes dette til fuldtidsstillinger i regionerne konkluderes, at det svarer til 1.150 fuldtidsstillinger (regnes kommunerne med ialt 1550). Hvad DSR's mission med undersøgelsen er ved jeg ikke, formentlig som udtalt af formand Grete Christensen, at der skal afsættes ekstra midler til rengøringsassistenter, så sygeplejestillingerne kan frigives til den kliniske sygepleje.
Jeg kan sådan set være enig i, at sygeplejersker og de sundhedsprofessionelle i det hele taget skal bruge så meget tid på kerneydelsen, som det er muligt. Vi ved fra undersøgelser i USA, at tid brugt ved patienten af kompetente sygeplejersker forbedrer patientens resultat. Så naturligvis er dette et mål, vi skal have.
Men spørgsmålet er, om vi kan gøre arbejdsgange så fragmenteret, som det ville blive, hvis godt 20 minutter af en sygeplejerskes arbejdsdag skulle opgaveflyttes til rengøringsassistenter? Og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt? For slet ikke at tale om, at en øgning af ressourcerne ikke lige er det, der er på tale netop nu i det danske sundhedsvæsen. Den eneste mulighed for at flytte opgaverne her er at sikre at ressourcerne følger med, dvs. at skal opgaverne flyttes skal timerne komme fra sygeplejerskerne selv.
Men er rengøring ikke også en sygeplejeopgave? For et par år siden lavede vi på Skejby en lille undersøgelse af, hvad læger og sygeplejersker bruger tid på, og hvad de ikke skulle bruge tid på, som andre skulle gøre i stedet? Målet var at sikre tid til kerenydelsen for de fagprofessionelle og at få identificeret arbejdsgange, der burde forandres. Undersøgelsen viste bl.a., at opgaver i dagligdagen er flettet ind i hinanden, at det er svært at adskille dem fuldt ud. Er rengøring at rydde op på patientens sengebord og spritte patientens bord af, for at sikre ordentlig hygiejne? Er rengøring at spritte panelerne af over sengen? Er rengøring at tørre op efter patientens eventuelle opkast osv. Svaret i vores undersøgelse var, at skabte det værdi for patienten og for den aktuelle arbejdsgang, så var også dette en kerneydelse, men skulle der gøres rent fordi andre ikke havde gjort deres arbejde, så var det ikke en kerneydelse.
I DSR's undersøgelse angiver 55% af sygeplejerskerne, at de har oplevet at skulle gøre rent, fordi ikke andre ville påtage sig det (svarprocenten på netop dette spørgsmål er nede på 26%, så det er ikke muligt at generalisere spørgsmålet).
Målet i sundhedsvæsenet er at anvende ressourcerne bedst muligt til gavn for patienterne. Målet er også, at opgaver varetages af de rette mennesker med de rette kompetencer og samtidigt at sikre arbejdsgange, der i samme grad udnytter ressourcerne bedst muligt. Fragmentering af opgaver har både fordele og ulemper. Det kan du bl.a. læse om i den elektroniske publikation "Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet", notat af Sidsels Vinge, maj 2010, Dansk Sundhedsinstitut, side 37-39.
Spørgsmålet om vi anvender hinandens ressourcer rigtigt til gavn for patienterne?. Spørgsmålet er væsentligt og har ikke et entydigt svar. I hvert tilfælde kunne jeg ønske mig en mere valid og nuanceret undersøgelse end den DSR nu for 2. gang har gennemført.