Opslag
"Hvorfor kommer Danmark til kort når det drejer sig om integration ?"
Har vi et integreret sundhedssystem ? Det koster dyrt ikke at integrere.
Siden "systemskiftet" i 2001 er en række politiske projekter blevet etableret i overensstemmelse med et nyt værdisæt. Integration kan defineres som sammenføring af enheder så de fremstår som en helhed.
Der er i de sidste år i stigende grad blevet lagt vægt på individuelle vilkår på bekostning af fællesskabets betingelser.
I sundhedsvæsnet kan dette blandt andet afspejles i patientrettigheder (kontrakt), som sikrer den enkeltes mulighed for behandling uanset hvor mange der har det samme behandlingsbehov og uanset hvad det kræver af ressourcer for at kunne imødekomme den enkeltes "forkørselsret". Derfor den redaktionelle ændring fra "Fri og Lige Adgang" til "Let og Lige Adgang" i Sundhedslovgivningens terminologi.
Det hævdes med rette at der aldrig har været tilført så mange penge over så kort en periode som i de seneste år til sundhedsvæsnet. Men der er ikke ført dokumentation for om der er tilført tilstrækkeligt med midler. Og mange af de tilførte ressourcer er brugt til private lappeløsninger, hvor det offentlige ikke har kunnet levere varen. Ventetiden er faldet til behandling for udvalgte patientgrupper. Det synes at være særligt gældende der hvor sygeligheden er veldefineret og ukompliceret – som f. eksempel visse ortopædkirurgiske diagnoser.
Selv imellem diagnosegrupper er der ikke tale om "Lige Adgang" – den ortopædkirurgiske patient har en lettere vej mod målet end den ældre medicinske patient med et mere komplekst sygdomsmønster.
I Danmark bliver flere og flere konstateret at være ramt af kræftsygdomme. Og teknologisk har sundhedsvæsnet været begunstiget af nye apparaturinvesteringer – så isenkrammet er i verdensklasse. Men de fagprofessionelle ressourcer er ulige fordelt, og teknologiudnyttelsen varierer fra region il region, og fra hospital til hospital.
Demografien stiller stigende krav til behandlingssystemet – såvel vedrørende produktivitet (antal behandlinger pr. Kr.) som vedrørende effektivitet (opnået kvalitet og sundhedsresultat pr. behandling).
De enkelte elementer i undersøgelses- og behandlingskæden har blikket rettet mod egen resultatopnåelse. Og der ydes en stor indsats for at opnå positive resultater indenfor egne rammer.
Når danske borgere – trods store fremskridt – alligevel skal finde sig i at leve kortere og med ringere sundhedstilstand kan det skyldes strukturelle forhold.
Det er kendt at "patient-delay" spiller en betydelig rolle. Kompetente borgere som holder sig orienteret i informationssamfundet har en langt større mulighed for at være på forkant i sundhedsindustrien end den illitterære borger som har vanskeligt ved at hente information og træffe de rigtige beslutninger for at beholde sundheden og livet.
"Doctors-delay" har en fundamental betydning for hvordan det går den enkelte patient med nykonstateret sygdom.
Og som tredje komponent har endelig "hospital-delay" – med for lange ventetider – en afgørende indflydelse på overlevelse og sundhedstilstand.
I Danmark har vi pr. tradition opretholdt et sektoropdelt sundhedsvæsen.
Der er fundamental forskel på sektorernes vilkår. Hvor lægerne i hospitalssystemet er ansat, og dermed underlagt ledelse af såvel administrativ som faglig karakter, er primær sektorens læger tillagt større frihedsgrader – såvel fagligt som økonomisk.
I regionerne er styringen af sundhedsvæsnet den vigtigste opgave.
Ingen politisk enhed vil kunne sikre en bedre koordinering end det regionale niveau, med de udfordringer som sundhedsvæsnet udsættes for i de kommende år gennem et stigende demografisk pres, et større behandlingsmæssigt potentiale og en samfundsøkonomisk og politisk opgavevaretagelse i den økonomiske krises slipstrøm- som vil kræve finansiering af både afbetalingskarakter og af investeringer i innovation.
For den enkelte patient er det en trussel at falde mellem de stole som dagens strukturer har stillet op. Sygehusene koncentrerer sig om hovedopgaven – at undersøge og behandle. Kommunerne kæmper med de nytilvundne opgaver indenfor forebyggelse og rehabilitering.
Sundhedsinformationssystemerne har ikke givet borgerne et tilstrækkeligt enkelt og informativt system til at sikre en let og lige adgang. Der synes ikke i en overskuelig fremtid en national udvikling et fælles folkeligt sundhedsinformationssystem, som sammensmelter dokumentation på tværs af sektorer, fagprofessionel vidensdeling og udvikling og sikring af borgerrettet inddragelse.
Behøver det at forblive et så desintegreret system som ovenfor beskrevet. Har andre i verden opnået enten bedre resultater, bedre ressourceudnyttelse og højere brugertilfredshed end det vi roser os af i Danmark – på vej mod et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Integrated Healthcare er et af den amerikanske administrations ambitioner i den reform der netop er besluttet.
Et eksempel til drøftelse kunne være Kaiser´s Integrated Health Care Model. Et besøg på Kaisers hjemme side giver inspiration:
Kaiser's Integrated Health Care Model
Kaiser Permanente is a unique system for the delivery of health care. We have an integrated structure that allows the health plan, the hospital and the physicians & medical group to work together in a coordinated fashion for the benefit of the patient. This level of integration, supported by sophisticated information technology, means that the patient, along with her/his appropriate medical information, can move smoothly from the clinic to the hospital or from primary care to specialty care.
There are many other important features of the Kaiser system. We have an intense focus on prevention, health education and care management. Using these programs, we have systematically reduced the death rate from cardiovascular disease and colon cancer significantly below the California average. Our goal is to keep people healthy so that they can live long and thrive!
Kaiser Permanente is a physician-driven organization where physicians can practice medicine without the infringement of for-profit insurance companies. This collegial cooperative environment allows us to recruit outstanding physicians and staff. Also, at Kaiser Permanente, our administrative costs are low and that allows us to put more of the health care premium in the actual delivery of care.
The Kaiser Permanente system for the delivery of health care is unique. Our ability to deliver outstanding care for our members has attracted world-wide attention. Health care specialists from around the world frequently visit Northern California to study and learn about us. We are proud of our system of care, but we are not satisfied. We are constantly working to advance our system to better serve our members and improve their health.
We have an operating revenue of more than $28 billion and serve more than 8.3 million members through our network of 134,000 technical, administrative and clerical employees and 11,000 physicians. Kaiser also operates 31 hospitals and 437 medical centers. Kaiser, in a single year, provides nearly 35 million outpatient visits, and fills more than 113 million prescriptions. Kaiser's hallmark has been its ability to integrate the elements of health care -- physicians, hospitals, home health, support functions, and insurance -- into the country's largest integrated health care delivery system
Og hvis man besøger Kaiser kan man se at de har stor succes hos såvel deres patienter som hos deres medarbejdere og læger.
Kaiser tiltrækker sig Dansk opmærksomhed, og har ført til at der for længst er etableret et forskningsprojekt, som skal sammenligne de 2 systemer. Og sammenligningen går såvel på strukturen, på det sundhedsøkonomiske regnskab som på det sundhedsmæssige udkomme som det danske og Kaiser´s system dokumenterer.
Resultaterne af denne sammenligning forligger i det sene efterår 2010.
Lad os i fællesskab dele resultaterne af denne sammenligning. Det danske sundhedssystem er domineret af en offentlig indsats rettet mod 5,5 mio. borgere, hvor Kaiser udstrækker deres service til omkring 9,5 brugere. Det danske sundhedsvæsen er under kraftig og stigende politisk interesse og ambitioner. Kaiser er en nonprofit sundhedsplan i et konkurrence præget marked - men tænk hvis Kaiser er bedre, Hvis Kaiser har løst den informationssystemmæssige udfordring til et totalt integreret sundhedssystem som også inddrager brugerne på brugernes præmisser, - har sikret forebyggelse og rehabilitering i et kontinuum så borgerne ikke falder ned imellem stolene, - har sikret fælles behandlingsplaner som deles af såvel specialisten, sygeplejersken, terapeuten og familielægen – og tænk endelig hvis det kan dokumenteres at det kan gøres billigere på Kaiser´s måde – hvad noget tyder på !
Et dansk sundhedssystem integreret under én og samme hat.
Hatten er regionerne – men det koster dyrt at systemet ikke er gennemintegreret.
Der ligger mange tabte ressourcer, mange tabte liv og megen usundhed i mellem sektorerne. Alle aktører skal ansættes under samme hat, samme ledelse og samme system.
Lad os få et integrationsprojekt som endelig kunne lykkes i Danmark.
Og det kan være på plads inden 2020 uanset hvilken regering vi måtte have.
Eller i det mindste på vej ?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det var godt nok en lang smøre! - men nu har jeg så læst den og været inde på Kaiser Permanentes hjemmeside - og det er jo faktisk ganske interessant.
SvarSlet...så hvorfor kommer vi til kort med integrationen? - for det er jo helt klart vigtigt for det hele, både for patientoplevelsen, for kvaliteten af den kliniske behandling, for gennemløbstiden, for overlevelsesfrekvensen og for hvad I nu ellers måler på i sundhedssektoren.
Faktisk er det en meget stærk oplevelse, når man bliver opmærksom på det: Er I klar over, at den offentlige sektor i Danmark formentlig er den eneste virksomhed i landet, hvor kunderne selv skal koordinere de serviceydelser, de køber/har ret til? For det er faktisk i høj grad tilfældet - prøv at forestille jer en privat virksomhed, hvor man vil købe en serviceydelse - og så selv skal gå ind på virksomhedens hjemmeside og finde ud af, hvem der skal involveres for at levere ydelsen, kontakte dem alle og fortælle dem om opgaven og hele tiden selv følge op for at få tingene til tiden, i den ønskede kvalitet og indenfor de aftalte rammer.
Hvor længe tror I, den virksomhed ville eksistere? - men faktisk er det i høj grad sådan med det offenlige - det gælder socialsektoren, store dele af sundhedssektoren og meget andet offenlig service. Sjovt nok taler vi ikke meget om dette i Danmark, selvom langt de fleste borgere har oplevet det på egen eller nære pårørendes kroppe og sjæle.
Tænk, at vi accepterer det? - tænk, at I kan leve med at arbejde i et system, hvor dette faktisk er ret normalt (selvfølgelig er der mange steder, hvor det fungerer godt;-).
Ved I, hvorfor det er svært at gøre noget ved? - fordi ingen med beslutningskompetence i sektoren overhovedet har fokus på det eller er det mindste interesserede i at gøre noget ved det. Fordi det er lettere at lade være, og fordi motivationen i sektoren helt overvejende ligger i det faglige arbejde - og ikke i arbejdet med patienterne...eller kunderne - og sådan er det faktisk i store dele af det offentlige system.
Hvis dette skal løses, skal hver patient jo have en fast kontaktperson i systemet, der taqer sig af vedkommendes "sag" og koordinerer alt - det har vi også, nemlig de praktiserende læger, hvoraf nogle jo faktisk er meget dygtige til det - men de har vist ikke så meget indflydelse i sygehussystemet, vel?
...men hvem ville ellers have sådanne jobs? - dels handler det mere om mennesker og logistik end om fag, og det er jo både mere besværligt og ikke særligt fagligt - så hvem gider det i en fagkultur? Så det løser vi først, når I skifter fokus fra faget til patienterne - og det taler I meget om, men hvor langt er i kommet in action?
Jeg kan kun være enig med dig, Henrik, at det var en ordentlig smøre, som friberg fik fyldt i sit blogindlæg, men desværre så ophører enigheden der.
SvarSletDit egen indspark, må siges at være imponerende i dens letkøbte generalisering og uvidenhed om medarbejderne i sundhedsvæsenets motivation og fokus.
At sige, at medarbejderne i den danske sundhedsektor ikke har interesse for patienterne, og kun interesserer sig for deres snævre faglige område, er noget de fleste medarbejdere, vil være kede af at blive beskyldt for og være lodret uenig i.
Dine beskyldninger må stå for egen regning, men jeg mener, at du berører to interessante punkter, nemlig ’én fast kontakt person i sundhedsvæsenet, der har en overordnet koordinerende rolle på tværs af afsnit/sygehuse’ og hvorfor denne ikke findes, samt ’hvem der mon skulle tage sig af en sådan rolle?’.
For at tage det sidste først, ville det for mig at se, være naturligt at lægesekretæren indtog den overordnet koordinerende rolle, som du efterspørger. Det ligger meget tæt op af deres nuværende ansvarsområde, ja man kunne fristes til at sige, at det faktisk er deres nuværende rolle bare for bredt ud over flere afdelinger/sygehus. Samtidig vil indførslen af ny teknologi, vil flere af lægesekretærernes nuværende arbejdsopgaver blive udfaset, hvilket skulle frigive deres tid til nye opgaver så som beskrevet i dit indlæg.
At have den direkte kontakt til patienten og sørge for et godt forløb _er_ faktisk faglig, det er lægesekretærernes hovedfokus i de fleste tilfælde, og derfor undre det mig også, at du spørger, om der overhovedet er nogle, der ’gider’ at have sådan en fagkultur. Den eksisterer allerede, og lægesekretærerne er stolte af deres arbejde, og ved at de gør en forskel.
Med hensyn til hvorfor der ikke er mere fokus på omstrukturering af det danske sygehusvæsen, vil der være rigtigt mange grunde, sikkert lige så mange som der er folk med mening om det område.
At ingen med beslutningskompetence har fokus på forandring og forbedring kunne være én mulighed.
En anden mulighed kunne være, at en sektor der er sat i en sådan pine, at hvis der produceres mere end forventet bliver de straffet økonomisk, hvis de producerer mindre end kravet bliver de straffet økonomisk, samtidig med at det hvert år forlanges forbedring i produktion uden flere midler.
Det er efter min mening en af de væsentligste årsager.
Hvis systemet er spændt til bristepunktet, hvor man kun lige har mulighed for at holde hovedet oven vande, er det ikke just grobund for innovation og nytænkning – den primære tanke vil naturligt være, at holde fokus på merproduktion (løbe hurtigere), for at stoppe op og innovere vil kræve ressourcer/fokus der kunne bruges til at holde hovedet oven vande. Selvom det faktisk er det der er brug for i mange tilfælde.
Jeg er helt enig i, at der er brug for innovation, integration og ny teknologi for at sundhedsvæsenet kan udvikles og blive/forblive et sundhedssystem i verdensklasse. Men jeg håber, at der også vil blive set på sundhedssystemets overordnet levevilkår, når man ser på, hvordan man kan og vil udvikle nye tiltag, og ikke nødvendigvis mistro manglende fokus på patienter og manglende forandringsvillighed for årsagen.
Modstand mod forandringer findes i sundhedssystemet, i vid udstrækning, ingen tvivl om det. Men det er et naturligt menneskeligt træk, ikke et specifik træk for en offentlig virksomhed.