onsdag den 19. maj 2010

Centerchef

En sjov og ny mulighed for at dele "stories", både gode og dårlige.
Nu bliver det så for mit vedkommende en dårlig, jeg starter med:
Igen er der udloddet et formidabelt stort beløb fra de ministerielle kasser til "gode projekter", denne gang til kroniske patientforløb. Jeg har ladet mig fortælle, at det drejer sig om 590 mio. kr.
Disse penge fra diverse store puljer er blevet drysset ud i en lind strøm fra diverse ministerier i masser af år. Men er der nogen, der virkelig har evalueret, om de har gjort en forskel?
Jeg håber ikke Rigsrevisionen nogensinde begynder at interessere sig for dette område.
Videnspredning og vidensdeling er der sjældent gjort meget ud af, og min påstand er, at puljemidlerne i bedste fald har tjent til at gøre hverdagen lettere ved at finansiere drift i afdelinger, og sjældent har forbedret patientforløb.
Min anbefaling: hvis man have disse store puljer, så stil ordentlige krav til ansøgningerne, herunder til en ordentlig protokol, hvor evaluering og vidensdeling på højt niveau er uomgængelige betingelser.
Venlig hilsen
Arne Poulstrup

1 kommentar:

  1. Kære Arne

    Jeg er den heldige ansvarlig for endnu en ordning, som skal fremme innovation og videnspredning blandt andet inden for velfærdsområdet. Jeg deler faktisk din bekymring om der er nok fokus på effekt i den type af ordninger. Jeg mener dog, at vi faktisk har tænkt en del over dette - tjek evt. vores materiale på www.fornyelsesfonden.dk

    Bedste hilsner
    Anders Hoffmann

    SvarSlet