Sammenhæng og vertikal tænkning?

Vi skal have flere diabetesskoler på ambulatorierne, udgående KOL-teams med speciallæger på smartphones og hofte-sygeplejersker, der kan følge patienterne hjem og så patienterne har nogle at ringe til hvis noget er galt. For netop DEN ENKELTE ydelse er da den vigtigste? Eller er det netop her vi tager fuldstændig fejl?

Temaet er slået flot an af Friberg og der peges på Kaiser Permanente og jeg kunne pege på flere andre ”små” sundhedsvæsener, hvor man har fået succes. Med ”små” vil jeg bare lige minde om, at alle de sygeforsikringer vi typisk refererer til (Kaiser, John Hopkins etc.) hver har langt flere medlemmer end der er indbyggere i Danmark!

Der er sagt og rost meget og mange har antydet, at sådan en ting vil vi også ha’. Vi vil have et integreret sundhedsvæsen, der er billigt, hvor personalet strømmer til, og hvor patienter og pårørende bare er top-glade.

Syntes du også efterhånden, at der vist er ved at være snakket en del og kun handlet lidt? Tænk på hvor mange år godhjertede kasketfolk har sagt ”det gode patientforløb”, dygtige administratorer har sagt ”effektivt” og kvalitetsbevidste professionelle har sagt ”patienttilfredshed”. Og den ene pilgrimsrejsende efter den anden vender hjem og beretter om, hvor fantastisk man gør det i Californien, British Columbia, Holland og mange andre steder. Og alligevel så rykker det ikke, eller også står man og råber til hinanden.

Faktum er måske, at vi er lænket til vores kultur og tankesæt. Vi slæber os trætte af at skulle stå på hver vores silo og råbe efter flere penge for at være de største og de bedste og dem, der kommer på forsiden af Dagens Medicin. Forskellen på Kaiser Permanente og os er måske, at de ved hvor de er på vej hen og hvorfor. Vi ser tilbage og tænker måske for ofte: hvad skete der og hvad fik vi ud af det?

Vi kan sagtens gøre alt det gode, og endda bedre end de andre! Men vi skal tage fat i os selv og definere os ind i et samlet sundhedsvæsen med nogle klare ledelsesmæssige strategier og hvor enhver, med respekt for de andres kompetencer og indsats, bærer det fælles ansvar: at skabe et sundhedsvæsen der leverer høj faglig kvalitet, høj effektivitet og høj patienttilfredshed. Disse ting er nemlig ikke hinandens modsætninger eller konkurrerende faktorer, som mange ynder at fremstille dem, men dybt afhængige af hinanden.

En sådan ledelsesmæssig fokusering og kraftig kulturændring kommer kun hvis incitamenter og strukturer går i en ensrettende og samlende retning. Præcis her er vi måske ikke skarpe nok! Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at satse på en stærkere og mere omfattende primær sektor, der understøttes af en specialiseret sektor, der ser sig som garanter for at understøtte, at patienter i så høj grad, det er muligt forbliver i primærsektoren og i hvert fald henvises til egen læge så hurtigt det er muligt.

Det sundhedsvæsen, eller den region, der først indser, at fremtiden ikke er at opstille store vertikale fæstninger med en helikopter på toppen og et par patienter i bunden, men derimod at skabe sammenhæng mellem alle de enkelte dele, vil være det sundhedsvæsen der vinder! Allerede nu benytter vi store ressourcer på enkeltydelser, der ofte slet ikke får den effekt de fortjener, fordi de går tabt i ventetider, manglende koordinering, fejlagtigt fokus i forhold til patienternes behov osv. Vi har så mange dygtige sundhedsprofessionselle og deres indsats kunne i den grad komme meget mere til gavn.

Hvis man vil noget helt nyt og perspektivrigt, så skulle man bestemme sig for, at de næste års vækst i sundhedsvæsenet ikke skal gå til nye vertikale tiltage, men udelukkende til horisontale tiltage. Styrk den danske primærsektor med bl.a. en stærk almen praksis og sats på, at det specialiserede sundhedsvæsen ser sig som en service for almen praksis. Først da vil al jublen over Johns Hopkins og Kaiser også kunne høres fra patienterne. For de tager jo ikke bare sådan af sted… Endnu.