Er der behov for at tilrette sundhedsvæsenets styringsmodel?

- indlæg fra en borger

Velfærdsstatens fantastisk gode tilbud til alle borgere og gæster i vores land har indbyggede konflikter, der skaber overskrifter om utilfredsstillende service og på samme tid stressede læger og sygeplejersker.

Hver gang en borger bruger lægers og hospitalers tid på mindre betydende symptomer og problemstillinger går tiden fra helbredelse af borgere med alvorligere sygdomme. Samtidig øges efterspørgslen efter service pga. den aldrende befolkning og de stadige flere muligheder, der er for at helbrede alvorlige syge.

Sundhedsvæsenet skal tage alle henvendelser alvorligt, og borgerne er sat i udsigt, at de serviceres med maksimerede ventetider.

Spørgsmål: Nærmer vi os amerikanske tilstande med juridiske risici for læger således, at de i stigende grad må benytte sig af defensiv medicin (grundigere undersøgelser, fordeling af ansvaret imellem flere), hvilket vil øge presset på den i forvejen knappe kapacitet, og vil den nødvendige kapacitetsudjævning imellem behandlingsafsnit over tid betyde at undersøgelser, der ikke har akut karakter, udsættes til ugunst for borgere, der har belastende symptomer på alvorlige sygdomme.

Det må for lægerne være utilfredsstillende ikke med rettidig omhu kunne betjene borgere i forhold til deres reelle behov. Det er tilsyneladende fysisk og psykisk belastende og må give sig udslag i utryghed ved et job, der ellers er et kald og meget meningsfuldt. Således er jeg bekendt med, at det er undersøgt, at antallet af læger, der ønsker at pensionere sig tidligt, er stigende.

Det er ganske overraskende, at sundhedsvæsenet efter de fleste borgeres opfattelse alligevel fungerer godt . Men hvor længe holder det? Kan vi hjælpe?

Som borgere kan vi vælge at lukke øjnene og overlade beslutningerne til vores politikere og sundhedsvæsenets ledelser; men vi kan også deltage aktivt i at lette og forbedre forholdene.

Ingen forandringer uden kommunikation, involvering og rammer!

De sociale mediers fremmarch er en ny og effektiv mulighed for sundhedsvæsenet til at nå ud til borgerne ved
- at formidle viden om hvordan borgere selv kan afhjælpe mindre alvorlige lidelser,
- at forebygge sygelighed igennem digital dialog imellem borgere og læger om tolkning af symptomer og
- at kommunikere vigtige budskaber vedr. eventuelle epidemier og andre aktuelle sundhedstruende problemstillinger (ensomhed, fedme, alkohol etc.).

Rammevilkårene for sundhedsvæsenet kan forbedres ved
- løbende information via internettet om aktuelle forventninger til serviceniveau på typer af sygdomme og behandlinger,
- gebyr på første lægebesøg i en behandling (ex. 125 kr.) med henblik på at få borgere til at tænke efter om de reelt har behov for hjælp før de møder op hos den praktiserende læge eller vagtlægen og
- forøget tillid til og uddelegering af ansvar for visitering til den praktiserende læge med henblik på at aflaste de specialiserede centre.

Handler det ikke om, at finde en bedre balance ved bl.a. at give ansvaret for egen sundhed tilbage til borgerne og overordnet sætte filtre op for den ”ubegrænsede” efterspørgsel.