Opslag
I foråret skrev jeg på denne blog om et eksperiment blandt afdelingsledelserne på mit hospital, Frederiksberg Hospital, som gik ud på, at hver enkelt leder før vores ledelsesmøder skulle finde en kollega, som vedkommende kunne lære en ting af. Og så på mødet fremlægge, hvad det var, han / hun ville lære og overføre til sin egen afdeling / sit eget ledelsesliv.
En helt tilsvarende øvelse kører i vores kreds af ledende sygeplejersker.
Det har nu kørt nogle gange og med stadigt stigende sværhedsgrad. I starten var der nogen, som valgte ganske faglige ting (hvilket er godt, men måske noget som hører hjemme i andre rum end et ledelsesforum), banale ting og andre havde glemt af forberede sig.
Men efter et par gange (vi mødes i ledelsesforum månedligt) begyndte der at komme kød på. Nogle ville gerne lære, hvordan andre havde formået at overholde budgettet år efter år. Andre hvordan man fik plejepersonalet til 100 % at bruge PDA´er i medicinering til gavn for patientsikkerheden. Nogle helt andre hvordan de fik bedre kommunkation med patienterne via Internet, E-dagbøger, mails, USB sticks med egen journal og genoptræningsmateriale osv.
Alt sammen ganske almindelige ting, ikke i sig selv banebrydende, men interessant fordi alle forbedringerne er gratis (stort set...), og fordi de kommer inspireret af naboen, der allerede har gjort det.
Ved at holde sådan en øvelse i gang - som en fast ting i en ledelsesgruppe - skabes der også en stemning af at fælles udvikling og at tingene rykker. Dertil kommer at der rent faktisk også blive gennemført en del af de idéer, som bliver søsat, og som måske ellers først ville komme senere eller slet ikke.
Det svære er at holde fast i udviklingen. Hvis ikke direktionen (eller hvem der nu sidder for borenden i et ledelsesforum) holder fast i "hvad kan vi lære af naboen" som et fast dagsordenspunkt, hvor man hver gang skal fortælle om, hvordan det er gået med at indføre ens ide fra sidste møde i virkeligheden, så "smutter det" i travlheden. I den seneste tid er al energi gået med at lave spareplaner, og der mister vi momentum i den interne ledelses- og kvalitetsudvikling, som "hvad kan vi lære af naboen" reelt er. Til min store ærgelse. Men når denne måneds spareøvelse er overstået må vi i gang igen.
For det er faktisk sjovt! Og godt for patienterne. Og skatteborgerne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det bare et godt indlæg. Jeg sidder i Danske Regioners bestyrelse, i sundhedsuvalget og soc./psykiatri-udvalget - begge steder som næstformand.
SvarSletTil daglig er jeg næstformand i Region Midtjylland og som politiker oplever jeg tit, at jeg hører om en god idé, men hvordan hulen holder man styr på alle de gode idéer og hvordan får vi dem implementeret.
Jeres model lyder som en supergod måde at gøre det på.
Jeg har tit tænkt: "Det er fint med videnspredning, men hvordan med videnimplementering?"
Vi skal jo bruge den viden vi får til gavn og glæde for patienter, personale og pengepungen.
Mvh
Anne V. Kristensen
Kære Anne
SvarSletKære Anne - Lige hurtigt vedr. din kommentar om videnspredning. Herinde i ViS, Danske Regioner har vi defineret videnspredning som aktiv handling! Altså der er først tale om videnspredning, når den givne viden er implementeret. Videndeling er den passive handling, altså hvis du og jeg kender et givent projekt, så har vi videndelt. Og først når vi har kopieret projektet til vores hverdag, har vi videnspredt! Videndeling er således en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for videnspredning. Så videnspredning ER implementering!
Kære Anne.
SvarSletTak for rosen. Du siger bare til, hvis du og dine har lyst til at høre mere om det i en eller anden sammenhæng.
Jonatan