Nyt patientsikkerhedsinitiativ gør op med vanetænkning

At gøre det samme om og om igen og forvente et andet resultat, er definitionen på sindssyge, har Albert Einstein sagt. Lige så indlysende logisk, lige så svært er det at efterleve i praksis. Ikke mindst når det gælder sikkerheds- og kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Det er så let at ty til, at ’hvis vi bare tager os lidt mere sammen, og alle er opmærksomme på, at nu skal vi forbedre os, så bliver det nok bedre til næste år’.

Men præcis denne tankegang bliver der gjort op med i projektet Patientsikkert Sygehus – Helt sikkert hver gang - der for alvor blev skudt i gang ved et seminar i Kolding den 17.- 18. august. Kun ved at ændre effektivt på arbejdsprocesserne er det muligt at opnå stabile og holdbare forbedringer. Fem sygehuse er spydspidser i projektet, der er et initiativ fra TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

De 175 læger, sygeplejersker, farmaceuter, kvalitetsfolk, projektledere og sygehusledere, der mødtes i Kolding i forrige uge, gik til opgaven med stor virketrang og sugede til sig af de mange erfaringer, som det internationale fakultet fra Institute for Healthcare Improvement, IHI, leverede.
Målet er at nedsætte dødeligheden med 15% og antallet af patientskader med 30% ved udgangen af 2012. Det skal ske ved fx at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner og forebygge tryksår og medicineringsfejl.

At det er en kæmpeopgave, sygehusene har påtaget sig, er ingen af deltagerne i tvivl om. Men samtidig har de tillid til, at arbejdet kan betyde et gennembrud for patientsikkerheden ved at sætte fart på de forbedringer, som vi alle ved, er nødvendige. Budskabet var igen og igen: Det er ved at ændre i vores processer, vi kan forvente at få forbedringer. Det er forandringer, der kun kan gennemføres ude i dem kliniske virkelighed, tæt på patienterne. Reelle forandringer kan ikke ske fra et skrivebord.

I Patientsikkert Sygehus er mantraet at lære af de bedste: Hvilke sygehuse har allerede opnået de resultater, som vi stræber efter nationalt som internationalt? Og hvordan har de gjort? Det er langt mere fornuftigt at kopiere dem i stedet for, at vi bevidstløst kopierer os selv igen og igen.

HVORFOR VIRKER DET ALDRIG?

”Hvor er mus’en, der kan scrolle?” ”Jeg kan ikke finde den, det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi kun har én mus, der kan scrolle.” Hverdagen blev ikke nemmere af, at klinikere på Frederikssunds Hospital skulle bruge tid på at løbe op og ned af gangene for at finde afdelingens eneste mus med scroll-funktion.

Ovenstående eksempel er ikke opfundet til lejligheden. Det er et ægte dagligdags eksempel på, at der er it-problemer, som det er svært at gøre noget ved, og så er der it-problemer, som det er meget nemt at gøre noget ved.

Jeg har altid interesseret mig for samspillet mellem it og de kliniske arbejdsgange og det var derfor naturligt, da Frederikssunds Hospital rapporterede om svære it-problemer i den kliniske hverdag,
at Koncern IT besøgte den pågældende afdeling for at observere og analysere arbejdsgangene.

Det er ikke for at fraskrive mig ansvaret. I Koncern IT arbejder vi med it på Region Hovedstadens hospitaler, og det allerstørste problem ude på hospitalerne har længe været den effektive systemadgang. Og vi arbejder intenst i Koncern IT på at skabe et fælles log-on til de 10-15 mest brugte systemer, og vi er allerede kommet langt.

Men på Frederikssunds Hospital opdagede vi, at der var mange forskellige kilder til de problemer, klinikerne oplevede på afdelingerne.

Og det viste sig hurtigt, at udover effektiv systemadgang, så er der rigtig meget, man kan gøre som kliniker for at få en bedre it-arbejdsgang.

For eksempel – hvis der er noget it-udstyr, der ikke virker – så bestil det hjem!

Bestil nye mus hjem, som alle har en scroll-funktion, bestil nye pc’ere hjem, som ikke er 17 år om at starte op, få i samarbejde med it-afdelingen opdateret programmer og rette adgangskoder, deltag i undervisningen af de nye systemer, så det ikke er manglende kendskab til systemerne, som skaber barriererne i din hverdag. Systemerne laves for at gøre din hverdag nemmere – og ikke omvendt.

Jeg vil gerne lægge hovedet på bloggen på, at hvis it-udstyret havde samme status som det medicinske udstyr, så ville it-problemerne på afdelingerne blive kraftigt reducerede.

Og jeg er overbevist om, at ovenstående problematik ikke er enestående for Frederikssunds Hospital, og at det sandsynligvis gælder for mange afdelinger, der går og irriterer sig over ting, man rimeligt nemt og billigt kan gøre noget ved.

Hvad kan vi lære af naboen 2

I foråret skrev jeg på denne blog om et eksperiment blandt afdelingsledelserne på mit hospital, Frederiksberg Hospital, som gik ud på, at hver enkelt leder før vores ledelsesmøder skulle finde en kollega, som vedkommende kunne lære en ting af. Og så på mødet fremlægge, hvad det var, han / hun ville lære og overføre til sin egen afdeling / sit eget ledelsesliv.

En helt tilsvarende øvelse kører i vores kreds af ledende sygeplejersker.

Det har nu kørt nogle gange og med stadigt stigende sværhedsgrad. I starten var der nogen, som valgte ganske faglige ting (hvilket er godt, men måske noget som hører hjemme i andre rum end et ledelsesforum), banale ting og andre havde glemt af forberede sig.

Men efter et par gange (vi mødes i ledelsesforum månedligt) begyndte der at komme kød på. Nogle ville gerne lære, hvordan andre havde formået at overholde budgettet år efter år. Andre hvordan man fik plejepersonalet til 100 % at bruge PDA´er i medicinering til gavn for patientsikkerheden. Nogle helt andre hvordan de fik bedre kommunkation med patienterne via Internet, E-dagbøger, mails, USB sticks med egen journal og genoptræningsmateriale osv.

Alt sammen ganske almindelige ting, ikke i sig selv banebrydende, men interessant fordi alle forbedringerne er gratis (stort set...), og fordi de kommer inspireret af naboen, der allerede har gjort det.

Ved at holde sådan en øvelse i gang - som en fast ting i en ledelsesgruppe - skabes der også en stemning af at fælles udvikling og at tingene rykker. Dertil kommer at der rent faktisk også blive gennemført en del af de idéer, som bliver søsat, og som måske ellers først ville komme senere eller slet ikke.

Det svære er at holde fast i udviklingen. Hvis ikke direktionen (eller hvem der nu sidder for borenden i et ledelsesforum) holder fast i "hvad kan vi lære af naboen" som et fast dagsordenspunkt, hvor man hver gang skal fortælle om, hvordan det er gået med at indføre ens ide fra sidste møde i virkeligheden, så "smutter det" i travlheden. I den seneste tid er al energi gået med at lave spareplaner, og der mister vi momentum i den interne ledelses- og kvalitetsudvikling, som "hvad kan vi lære af naboen" reelt er. Til min store ærgelse. Men når denne måneds spareøvelse er overstået må vi i gang igen.

For det er faktisk sjovt! Og godt for patienterne. Og skatteborgerne.

Erfaringer med feedback fra kunder/borgere/patienter efterlyses

Hvordan finder du ud af, hvad patienter og pårørende mener om din afdeling?

Får din organisation løbende feedback fra patienter og pårørende, som I kan bruge direkte i jeres kvalitetsarbejde?

Ville det ikke være dejligt, hvis det kunne lade sig gøre?

Der bruges mange ressourcer på spørgeskemaundersøgelser og akademisk orienterede analyser af patienternes oplevelser. Og tak for det! Disse tiltag gør os klogere på patienternes behov og sundhedssektorens evne til at imødekomme dem.

I den private sektor har man arbejdet længe med kunde-feedback i forskellige former: små evalueringsskema'er, telefon-interviews af kunderne, fokusgrupper, inddragelse af superbrugere i udviklingsprocesserne, og på det seneste også interaktive hjemmesider og SMS-feedback. Lidt, men ikke ret meget af det, bruges i sundhedssektoren idag.

Sundhedssektoren kan lære af disse erfaringer. Vi må kunne anvende nogle af teknikkerne til at sikre at personale og ledelse har en fornemmelse af, hvad der rører sig hos deres patienter. Det vil hjælpe os til at reagere hurtigt, hvis der opstår kvalitetsbrist. Patienternes reflektioner kan være inspirerende og lærerige for afdelingens personale.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder på et projekt, som netop handler om patient- og pårørendes feedback til deres behandlingssteder. Jeg hjælper dem med det. Jeg efterlyser i denne forbindelse idéer til hvem det kunne være interessant for os at tale med. Du er hermed inviteret til at brainstorme om hvem jeg bør kontakte for at blive klogere på, hvordan man skaber lærerig kunde-feedback.

Og husk, at det ikke kun er de faste bloggere som må skrive kommentarer. Al hjælp er yderst velkommen!

Bloggen er atter åben

Og nu kan du nemt dele egne eller andres indlæg via knapperne forneden: mail, facebook, twitter eller andet. Prøv det og spred diskussionerne og guldkornene ud!

Hold også øje med de seneste kommentarer i feltet til venstre. Eller giv din mening til kende - er du enig eller uenig i indlægget?

På gensyn til nye indlæg i næste uge.