Opslag
”Feedback postkortene giver afdelingen værdifuld viden, som kan
bruges i kvalitetsudviklingen. Det koster noget tid at arbejde med
kortene, men udbyttet står mål med ressourceindsatsen, og
personalet får en særlig faglig og personlig ballast, hvilket også
skaber arbejdsglæde.”
Sådan sagde Christian Jørgensen i 2010, da han var oversygeplejerske på Kolding Sygehus. Her havde organkirurgisk afdeling gjort erfaringer med at give alle patienter et forhåndsadresseret postkort, som opfordrede dem til at skrive hvad de havde på hjerte til afdelingen.
Postkort er en simpel metode for sundhedspersonale til at "få fingeren på pulsen" med hvad patienter og pårørende oplever. Det er en ressourceeffektiv måde at lave patientinddragelse, og det modvirker den "hjemmeblindhed" som nemt opstår i egen organisation. Både i Kolding, på Psykiatrisk Center Ballerup og på Rigshospitalets Neurocenter har postkort fra patienterne vist sig værdifulde som input til kvalitetsudvikling. Jævnligt påpeger patienterne forhold, som har betydning for patientsikkerheden, men også kommunikation, samarbejde med og mellem personalet, fysiske rammer og ventetider optager patienterne.
På Patientsikkerhedskonferencen i går blev et gennemtestet nyt design for dette værktøj præsenteret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Man kan downloade trykklare postkort og en introduktion til metoden her:: http://www.sikkerpatient.dk/professionelle/materialer/redskaber/feedback-postkort.aspx
Kommentarer (feedback!) modtages gerne i kommentarfeltet på denne blog.
P.S. Et tip: billigste sted at få trykt kortene til eget brug er på http://www.print24.dk/. Vælg A5 størrelse, 280 g/m2 kromokarton med mat bagside. Husk at sætte afdelingens egen adresse ind før I får det trykt!
tirsdag den 12. april 2011
Alle taler om og ønsker vækst, men hvad taler vi i praksis om?
Vækst handler om flere arbejdspladser i det private erhvervsliv og dermed lavere overførselsomkostninger. Vækst i det private rum er vækst i omsætning, markedsandel, bedre effektivitet og bundlinje - og samlet set et større bidrag til velfærdskassen. På de offentlige arbejdspladser handler det om at yde mere for mindre.
Løsningerne bygger på øget arbejdstid, mere output pr. time, større fleksibilitet, skiftehold, flere i arbejde og færre på overførselsindkomster og alt i alt større risiko for den enkelte for ikke at slå til. Løsningerne udspringer fra industrisamfundets ledelses og styringsmodeller.
Der er imidlertid bred enighed om at vi lever i et vidensamfund. Derfor bruger vi rigtigt mange penge på at uddanne os alle til at være dygtigere individer, når vi kommer på arbejdsmarkedet og for at efteruddanne os til fleksible dygtige medarbejdere med certifikater på vores viden. Er det vejen til vækst?
MÅSKE og delvis, - der er langt fra viden til effekt, og viden er meget mere end det vi lærer i skoler og på kurser. Når viden bringes i kontakt med praksis og der er vilje til læring og forandring så - JA.
Når vi anerkender og oplever, at viden er et organisatorisk aktiv, så vil vi samtidig få øje på værdien af den særlige viden, der er indlejret i virksomhederne - den tavse viden, som er guld værd og som differentierer den ene organisation fra den anden.
Lad os vende organisationerne på hovedet og lade medarbejderne få højt til loftet, supplere dem med en transportvej for viden og gøre os dygtige til at udføre nyttige forandringer.
Indsigten i hvad der i praksis virker godt eller skidt, er hos dem, der leverer. Det er dem, der registrere og derigennem skaber de indsigt hos stabe og ledere, der står for beslutninger og forandringer, - men meget går tabt i den proces.
Ved at åbne op for dialog i teams og i praksisfællesskaber under et fælles mantra om at finde nye bedre veje og om løbende at blive bedre kan enhver organisation blive sin egen guldmine af gode løsninger og kreative sjæle.
I mange forandringsprogrammer, som jeg i tiden løb har haft ansvar for, er der det fælles træk, at guldet ligger for næsen af én selv, og at det kan samles op ved respekt, lytten, dialog og omsætning til ny bedre handling.
”Det handler om at lede med opmærksomheden rettet mod værdien af viden”.
Videnledelse / Knowledge Management / Videnspredning er et koncept, der indeholder modeller for forretningsudvikling igennem videndeling; - gap-analyse på læringskulturen, processer, værktøjer, uddannelser og ledelsesmodeller lige til at tage ned fra hylden og implementere i egen organisation. En langsigtet, frugtbar og inspirerende udvikling.
I sundhedsvæsenet har I har gode historier fra jeres hverdag, hvor dét, at blive bedre sammen med andre, har givet gode resultater og ny energi. Kan de fortælles her?
Løsningerne bygger på øget arbejdstid, mere output pr. time, større fleksibilitet, skiftehold, flere i arbejde og færre på overførselsindkomster og alt i alt større risiko for den enkelte for ikke at slå til. Løsningerne udspringer fra industrisamfundets ledelses og styringsmodeller.
Der er imidlertid bred enighed om at vi lever i et vidensamfund. Derfor bruger vi rigtigt mange penge på at uddanne os alle til at være dygtigere individer, når vi kommer på arbejdsmarkedet og for at efteruddanne os til fleksible dygtige medarbejdere med certifikater på vores viden. Er det vejen til vækst?
MÅSKE og delvis, - der er langt fra viden til effekt, og viden er meget mere end det vi lærer i skoler og på kurser. Når viden bringes i kontakt med praksis og der er vilje til læring og forandring så - JA.
Når vi anerkender og oplever, at viden er et organisatorisk aktiv, så vil vi samtidig få øje på værdien af den særlige viden, der er indlejret i virksomhederne - den tavse viden, som er guld værd og som differentierer den ene organisation fra den anden.
Lad os vende organisationerne på hovedet og lade medarbejderne få højt til loftet, supplere dem med en transportvej for viden og gøre os dygtige til at udføre nyttige forandringer.
Indsigten i hvad der i praksis virker godt eller skidt, er hos dem, der leverer. Det er dem, der registrere og derigennem skaber de indsigt hos stabe og ledere, der står for beslutninger og forandringer, - men meget går tabt i den proces.
Ved at åbne op for dialog i teams og i praksisfællesskaber under et fælles mantra om at finde nye bedre veje og om løbende at blive bedre kan enhver organisation blive sin egen guldmine af gode løsninger og kreative sjæle.
I mange forandringsprogrammer, som jeg i tiden løb har haft ansvar for, er der det fælles træk, at guldet ligger for næsen af én selv, og at det kan samles op ved respekt, lytten, dialog og omsætning til ny bedre handling.
”Det handler om at lede med opmærksomheden rettet mod værdien af viden”.
Videnledelse / Knowledge Management / Videnspredning er et koncept, der indeholder modeller for forretningsudvikling igennem videndeling; - gap-analyse på læringskulturen, processer, værktøjer, uddannelser og ledelsesmodeller lige til at tage ned fra hylden og implementere i egen organisation. En langsigtet, frugtbar og inspirerende udvikling.
I sundhedsvæsenet har I har gode historier fra jeres hverdag, hvor dét, at blive bedre sammen med andre, har givet gode resultater og ny energi. Kan de fortælles her?
Abonner på:
Opslag (Atom)