Jeg har en amerikansk
"kollega", der ligesom jeg selv har haft en aggressiv kræftdiagnose
og siden er begyndt at arbejde ihærdigt for at sundhedsvæsenet tager
patienterne mere alvorligt som egentlige samarbejdspartnere. E-Patient Dave
deBronkart er en visionær tænker, og han har skrevet bogen "Let
Patients Help". Det er en slags håndbog i patientinvolvering - og den
henvender sig både til sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende. LIGE
NU kan bogen downloades gratis. Tilbuddet gælder frem til på lørdag den 20/4/2013. Find den
gratis elektroniske udgave her: https://www.smashwords.com/ books/view/306691.
Den kan også købes som almindelig paperback her: http://www.amazon.com/Patients-Help--Patient-Dave-deBronkart/dp/1466306491/ref=sr_1_2?ie=UTF8&qid=1366236851&sr=8-2&keywords=let+patients+help
For at give et indtryk af bogens budskaber og letlæselige skrivestil, kommer et
lille uddrag her:
when we’re informed better
Nobody can do their best if they don’t have relevant facts. This has turned out to be one of the
most pervasive cultural disconnects I’ve seen in medicine: we expect people to do a great job,
even if they don’t have the information they need.
It applies to patients:
• They can’t understand a disease or treatment if they can’t find information on it.
• They can’t understand their status – and react – if we hide the data from them.
• They can’t follow instructions if they’re not written clearly.
• They can’t control costs if we hide costs from them.
Perversely, problems like this are commonly described as health literacy problems. Too often it’s
health clarity problems. Before we insult a learner let’s try to make it clearer.
Patientinddragelse og empowerment tiltag er skrevet ind i strategier
for den danske sundhedssektor på alle niveauer. Det er vigtigt af mange grunde,
men især fordi vi har brug for at få truffet de rigtige beslutninger når vi
bliver syge. Ingen kan vide alt, hverken læger eller patienter eller pårørende.
Derfor er det så vigtigt, at vi får flyttet kulturen fra ”informeret samtykke”
som ideal til et ”kvalificeret samarbejde” som ideal for sundhedsvæsenet. Jeg
synes at Dave’s bog ret koncist giver nogle gode bud på, hvordan vi hver især
kan være med til at skubbe til vanetænkningen.