Opslag
En sjov og ny mulighed for at dele "stories", både gode og dårlige.
Nu bliver det så for mit vedkommende en dårlig, jeg starter med:
Igen er der udloddet et formidabelt stort beløb fra de ministerielle kasser til "gode projekter", denne gang til kroniske patientforløb. Jeg har ladet mig fortælle, at det drejer sig om 590 mio. kr.
Disse penge fra diverse store puljer er blevet drysset ud i en lind strøm fra diverse ministerier i masser af år. Men er der nogen, der virkelig har evalueret, om de har gjort en forskel?
Jeg håber ikke Rigsrevisionen nogensinde begynder at interessere sig for dette område.
Videnspredning og vidensdeling er der sjældent gjort meget ud af, og min påstand er, at puljemidlerne i bedste fald har tjent til at gøre hverdagen lettere ved at finansiere drift i afdelinger, og sjældent har forbedret patientforløb.
Min anbefaling: hvis man have disse store puljer, så stil ordentlige krav til ansøgningerne, herunder til en ordentlig protokol, hvor evaluering og vidensdeling på højt niveau er uomgængelige betingelser.
Venlig hilsen
Arne Poulstrup
onsdag den 19. maj 2010
lørdag den 15. maj 2010
Tid til kerneydelsen
I Sygeplejersken, nr. 9, 7. maj 2010 offentliggør DSR atter en gang en undersøgelse af, hvor meget tid de danske sygeplejersker bruger på rengøring, fx. vaske gulv, gøre instrumenter rene osv. 4.127 sygeplejersker er blevet spurgt, svarprocent 61 (angives det!). Man kunne knytte mange kommentarer til undersøgelsen, det vil jeg undlade her.
Undersøgelsen viser bl.a., at tre ud af fire sygeplejersker i gennemsnit bruger godt 20 minutter på rengøring pr. dag. Omregnes dette til fuldtidsstillinger i regionerne konkluderes, at det svarer til 1.150 fuldtidsstillinger (regnes kommunerne med ialt 1550). Hvad DSR's mission med undersøgelsen er ved jeg ikke, formentlig som udtalt af formand Grete Christensen, at der skal afsættes ekstra midler til rengøringsassistenter, så sygeplejestillingerne kan frigives til den kliniske sygepleje.
Jeg kan sådan set være enig i, at sygeplejersker og de sundhedsprofessionelle i det hele taget skal bruge så meget tid på kerneydelsen, som det er muligt. Vi ved fra undersøgelser i USA, at tid brugt ved patienten af kompetente sygeplejersker forbedrer patientens resultat. Så naturligvis er dette et mål, vi skal have.
Men spørgsmålet er, om vi kan gøre arbejdsgange så fragmenteret, som det ville blive, hvis godt 20 minutter af en sygeplejerskes arbejdsdag skulle opgaveflyttes til rengøringsassistenter? Og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt? For slet ikke at tale om, at en øgning af ressourcerne ikke lige er det, der er på tale netop nu i det danske sundhedsvæsen. Den eneste mulighed for at flytte opgaverne her er at sikre at ressourcerne følger med, dvs. at skal opgaverne flyttes skal timerne komme fra sygeplejerskerne selv.
Men er rengøring ikke også en sygeplejeopgave? For et par år siden lavede vi på Skejby en lille undersøgelse af, hvad læger og sygeplejersker bruger tid på, og hvad de ikke skulle bruge tid på, som andre skulle gøre i stedet? Målet var at sikre tid til kerenydelsen for de fagprofessionelle og at få identificeret arbejdsgange, der burde forandres. Undersøgelsen viste bl.a., at opgaver i dagligdagen er flettet ind i hinanden, at det er svært at adskille dem fuldt ud. Er rengøring at rydde op på patientens sengebord og spritte patientens bord af, for at sikre ordentlig hygiejne? Er rengøring at spritte panelerne af over sengen? Er rengøring at tørre op efter patientens eventuelle opkast osv. Svaret i vores undersøgelse var, at skabte det værdi for patienten og for den aktuelle arbejdsgang, så var også dette en kerneydelse, men skulle der gøres rent fordi andre ikke havde gjort deres arbejde, så var det ikke en kerneydelse.
I DSR's undersøgelse angiver 55% af sygeplejerskerne, at de har oplevet at skulle gøre rent, fordi ikke andre ville påtage sig det (svarprocenten på netop dette spørgsmål er nede på 26%, så det er ikke muligt at generalisere spørgsmålet).
Målet i sundhedsvæsenet er at anvende ressourcerne bedst muligt til gavn for patienterne. Målet er også, at opgaver varetages af de rette mennesker med de rette kompetencer og samtidigt at sikre arbejdsgange, der i samme grad udnytter ressourcerne bedst muligt. Fragmentering af opgaver har både fordele og ulemper. Det kan du bl.a. læse om i den elektroniske publikation "Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet", notat af Sidsels Vinge, maj 2010, Dansk Sundhedsinstitut, side 37-39.
Spørgsmålet om vi anvender hinandens ressourcer rigtigt til gavn for patienterne?. Spørgsmålet er væsentligt og har ikke et entydigt svar. I hvert tilfælde kunne jeg ønske mig en mere valid og nuanceret undersøgelse end den DSR nu for 2. gang har gennemført.
Undersøgelsen viser bl.a., at tre ud af fire sygeplejersker i gennemsnit bruger godt 20 minutter på rengøring pr. dag. Omregnes dette til fuldtidsstillinger i regionerne konkluderes, at det svarer til 1.150 fuldtidsstillinger (regnes kommunerne med ialt 1550). Hvad DSR's mission med undersøgelsen er ved jeg ikke, formentlig som udtalt af formand Grete Christensen, at der skal afsættes ekstra midler til rengøringsassistenter, så sygeplejestillingerne kan frigives til den kliniske sygepleje.
Jeg kan sådan set være enig i, at sygeplejersker og de sundhedsprofessionelle i det hele taget skal bruge så meget tid på kerneydelsen, som det er muligt. Vi ved fra undersøgelser i USA, at tid brugt ved patienten af kompetente sygeplejersker forbedrer patientens resultat. Så naturligvis er dette et mål, vi skal have.
Men spørgsmålet er, om vi kan gøre arbejdsgange så fragmenteret, som det ville blive, hvis godt 20 minutter af en sygeplejerskes arbejdsdag skulle opgaveflyttes til rengøringsassistenter? Og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt? For slet ikke at tale om, at en øgning af ressourcerne ikke lige er det, der er på tale netop nu i det danske sundhedsvæsen. Den eneste mulighed for at flytte opgaverne her er at sikre at ressourcerne følger med, dvs. at skal opgaverne flyttes skal timerne komme fra sygeplejerskerne selv.
Men er rengøring ikke også en sygeplejeopgave? For et par år siden lavede vi på Skejby en lille undersøgelse af, hvad læger og sygeplejersker bruger tid på, og hvad de ikke skulle bruge tid på, som andre skulle gøre i stedet? Målet var at sikre tid til kerenydelsen for de fagprofessionelle og at få identificeret arbejdsgange, der burde forandres. Undersøgelsen viste bl.a., at opgaver i dagligdagen er flettet ind i hinanden, at det er svært at adskille dem fuldt ud. Er rengøring at rydde op på patientens sengebord og spritte patientens bord af, for at sikre ordentlig hygiejne? Er rengøring at spritte panelerne af over sengen? Er rengøring at tørre op efter patientens eventuelle opkast osv. Svaret i vores undersøgelse var, at skabte det værdi for patienten og for den aktuelle arbejdsgang, så var også dette en kerneydelse, men skulle der gøres rent fordi andre ikke havde gjort deres arbejde, så var det ikke en kerneydelse.
I DSR's undersøgelse angiver 55% af sygeplejerskerne, at de har oplevet at skulle gøre rent, fordi ikke andre ville påtage sig det (svarprocenten på netop dette spørgsmål er nede på 26%, så det er ikke muligt at generalisere spørgsmålet).
Målet i sundhedsvæsenet er at anvende ressourcerne bedst muligt til gavn for patienterne. Målet er også, at opgaver varetages af de rette mennesker med de rette kompetencer og samtidigt at sikre arbejdsgange, der i samme grad udnytter ressourcerne bedst muligt. Fragmentering af opgaver har både fordele og ulemper. Det kan du bl.a. læse om i den elektroniske publikation "Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet", notat af Sidsels Vinge, maj 2010, Dansk Sundhedsinstitut, side 37-39.
Spørgsmålet om vi anvender hinandens ressourcer rigtigt til gavn for patienterne?. Spørgsmålet er væsentligt og har ikke et entydigt svar. I hvert tilfælde kunne jeg ønske mig en mere valid og nuanceret undersøgelse end den DSR nu for 2. gang har gennemført.
fredag den 7. maj 2010
et integreret sundhedsvæsen ?
"Hvorfor kommer Danmark til kort når det drejer sig om integration ?"
Har vi et integreret sundhedssystem ? Det koster dyrt ikke at integrere.
Siden "systemskiftet" i 2001 er en række politiske projekter blevet etableret i overensstemmelse med et nyt værdisæt. Integration kan defineres som sammenføring af enheder så de fremstår som en helhed.
Der er i de sidste år i stigende grad blevet lagt vægt på individuelle vilkår på bekostning af fællesskabets betingelser.
I sundhedsvæsnet kan dette blandt andet afspejles i patientrettigheder (kontrakt), som sikrer den enkeltes mulighed for behandling uanset hvor mange der har det samme behandlingsbehov og uanset hvad det kræver af ressourcer for at kunne imødekomme den enkeltes "forkørselsret". Derfor den redaktionelle ændring fra "Fri og Lige Adgang" til "Let og Lige Adgang" i Sundhedslovgivningens terminologi.
Det hævdes med rette at der aldrig har været tilført så mange penge over så kort en periode som i de seneste år til sundhedsvæsnet. Men der er ikke ført dokumentation for om der er tilført tilstrækkeligt med midler. Og mange af de tilførte ressourcer er brugt til private lappeløsninger, hvor det offentlige ikke har kunnet levere varen. Ventetiden er faldet til behandling for udvalgte patientgrupper. Det synes at være særligt gældende der hvor sygeligheden er veldefineret og ukompliceret – som f. eksempel visse ortopædkirurgiske diagnoser.
Selv imellem diagnosegrupper er der ikke tale om "Lige Adgang" – den ortopædkirurgiske patient har en lettere vej mod målet end den ældre medicinske patient med et mere komplekst sygdomsmønster.
I Danmark bliver flere og flere konstateret at være ramt af kræftsygdomme. Og teknologisk har sundhedsvæsnet været begunstiget af nye apparaturinvesteringer – så isenkrammet er i verdensklasse. Men de fagprofessionelle ressourcer er ulige fordelt, og teknologiudnyttelsen varierer fra region il region, og fra hospital til hospital.
Demografien stiller stigende krav til behandlingssystemet – såvel vedrørende produktivitet (antal behandlinger pr. Kr.) som vedrørende effektivitet (opnået kvalitet og sundhedsresultat pr. behandling).
De enkelte elementer i undersøgelses- og behandlingskæden har blikket rettet mod egen resultatopnåelse. Og der ydes en stor indsats for at opnå positive resultater indenfor egne rammer.
Når danske borgere – trods store fremskridt – alligevel skal finde sig i at leve kortere og med ringere sundhedstilstand kan det skyldes strukturelle forhold.
Det er kendt at "patient-delay" spiller en betydelig rolle. Kompetente borgere som holder sig orienteret i informationssamfundet har en langt større mulighed for at være på forkant i sundhedsindustrien end den illitterære borger som har vanskeligt ved at hente information og træffe de rigtige beslutninger for at beholde sundheden og livet.
"Doctors-delay" har en fundamental betydning for hvordan det går den enkelte patient med nykonstateret sygdom.
Og som tredje komponent har endelig "hospital-delay" – med for lange ventetider – en afgørende indflydelse på overlevelse og sundhedstilstand.
I Danmark har vi pr. tradition opretholdt et sektoropdelt sundhedsvæsen.
Der er fundamental forskel på sektorernes vilkår. Hvor lægerne i hospitalssystemet er ansat, og dermed underlagt ledelse af såvel administrativ som faglig karakter, er primær sektorens læger tillagt større frihedsgrader – såvel fagligt som økonomisk.
I regionerne er styringen af sundhedsvæsnet den vigtigste opgave.
Ingen politisk enhed vil kunne sikre en bedre koordinering end det regionale niveau, med de udfordringer som sundhedsvæsnet udsættes for i de kommende år gennem et stigende demografisk pres, et større behandlingsmæssigt potentiale og en samfundsøkonomisk og politisk opgavevaretagelse i den økonomiske krises slipstrøm- som vil kræve finansiering af både afbetalingskarakter og af investeringer i innovation.
For den enkelte patient er det en trussel at falde mellem de stole som dagens strukturer har stillet op. Sygehusene koncentrerer sig om hovedopgaven – at undersøge og behandle. Kommunerne kæmper med de nytilvundne opgaver indenfor forebyggelse og rehabilitering.
Sundhedsinformationssystemerne har ikke givet borgerne et tilstrækkeligt enkelt og informativt system til at sikre en let og lige adgang. Der synes ikke i en overskuelig fremtid en national udvikling et fælles folkeligt sundhedsinformationssystem, som sammensmelter dokumentation på tværs af sektorer, fagprofessionel vidensdeling og udvikling og sikring af borgerrettet inddragelse.
Behøver det at forblive et så desintegreret system som ovenfor beskrevet. Har andre i verden opnået enten bedre resultater, bedre ressourceudnyttelse og højere brugertilfredshed end det vi roser os af i Danmark – på vej mod et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Integrated Healthcare er et af den amerikanske administrations ambitioner i den reform der netop er besluttet.
Et eksempel til drøftelse kunne være Kaiser´s Integrated Health Care Model. Et besøg på Kaisers hjemme side giver inspiration:
Kaiser's Integrated Health Care Model
Kaiser Permanente is a unique system for the delivery of health care. We have an integrated structure that allows the health plan, the hospital and the physicians & medical group to work together in a coordinated fashion for the benefit of the patient. This level of integration, supported by sophisticated information technology, means that the patient, along with her/his appropriate medical information, can move smoothly from the clinic to the hospital or from primary care to specialty care.
There are many other important features of the Kaiser system. We have an intense focus on prevention, health education and care management. Using these programs, we have systematically reduced the death rate from cardiovascular disease and colon cancer significantly below the California average. Our goal is to keep people healthy so that they can live long and thrive!
Kaiser Permanente is a physician-driven organization where physicians can practice medicine without the infringement of for-profit insurance companies. This collegial cooperative environment allows us to recruit outstanding physicians and staff. Also, at Kaiser Permanente, our administrative costs are low and that allows us to put more of the health care premium in the actual delivery of care.
The Kaiser Permanente system for the delivery of health care is unique. Our ability to deliver outstanding care for our members has attracted world-wide attention. Health care specialists from around the world frequently visit Northern California to study and learn about us. We are proud of our system of care, but we are not satisfied. We are constantly working to advance our system to better serve our members and improve their health.
We have an operating revenue of more than $28 billion and serve more than 8.3 million members through our network of 134,000 technical, administrative and clerical employees and 11,000 physicians. Kaiser also operates 31 hospitals and 437 medical centers. Kaiser, in a single year, provides nearly 35 million outpatient visits, and fills more than 113 million prescriptions. Kaiser's hallmark has been its ability to integrate the elements of health care -- physicians, hospitals, home health, support functions, and insurance -- into the country's largest integrated health care delivery system
Og hvis man besøger Kaiser kan man se at de har stor succes hos såvel deres patienter som hos deres medarbejdere og læger.
Kaiser tiltrækker sig Dansk opmærksomhed, og har ført til at der for længst er etableret et forskningsprojekt, som skal sammenligne de 2 systemer. Og sammenligningen går såvel på strukturen, på det sundhedsøkonomiske regnskab som på det sundhedsmæssige udkomme som det danske og Kaiser´s system dokumenterer.
Resultaterne af denne sammenligning forligger i det sene efterår 2010.
Lad os i fællesskab dele resultaterne af denne sammenligning. Det danske sundhedssystem er domineret af en offentlig indsats rettet mod 5,5 mio. borgere, hvor Kaiser udstrækker deres service til omkring 9,5 brugere. Det danske sundhedsvæsen er under kraftig og stigende politisk interesse og ambitioner. Kaiser er en nonprofit sundhedsplan i et konkurrence præget marked - men tænk hvis Kaiser er bedre, Hvis Kaiser har løst den informationssystemmæssige udfordring til et totalt integreret sundhedssystem som også inddrager brugerne på brugernes præmisser, - har sikret forebyggelse og rehabilitering i et kontinuum så borgerne ikke falder ned imellem stolene, - har sikret fælles behandlingsplaner som deles af såvel specialisten, sygeplejersken, terapeuten og familielægen – og tænk endelig hvis det kan dokumenteres at det kan gøres billigere på Kaiser´s måde – hvad noget tyder på !
Et dansk sundhedssystem integreret under én og samme hat.
Hatten er regionerne – men det koster dyrt at systemet ikke er gennemintegreret.
Der ligger mange tabte ressourcer, mange tabte liv og megen usundhed i mellem sektorerne. Alle aktører skal ansættes under samme hat, samme ledelse og samme system.
Lad os få et integrationsprojekt som endelig kunne lykkes i Danmark.
Og det kan være på plads inden 2020 uanset hvilken regering vi måtte have.
Eller i det mindste på vej ?
Har vi et integreret sundhedssystem ? Det koster dyrt ikke at integrere.
Siden "systemskiftet" i 2001 er en række politiske projekter blevet etableret i overensstemmelse med et nyt værdisæt. Integration kan defineres som sammenføring af enheder så de fremstår som en helhed.
Der er i de sidste år i stigende grad blevet lagt vægt på individuelle vilkår på bekostning af fællesskabets betingelser.
I sundhedsvæsnet kan dette blandt andet afspejles i patientrettigheder (kontrakt), som sikrer den enkeltes mulighed for behandling uanset hvor mange der har det samme behandlingsbehov og uanset hvad det kræver af ressourcer for at kunne imødekomme den enkeltes "forkørselsret". Derfor den redaktionelle ændring fra "Fri og Lige Adgang" til "Let og Lige Adgang" i Sundhedslovgivningens terminologi.
Det hævdes med rette at der aldrig har været tilført så mange penge over så kort en periode som i de seneste år til sundhedsvæsnet. Men der er ikke ført dokumentation for om der er tilført tilstrækkeligt med midler. Og mange af de tilførte ressourcer er brugt til private lappeløsninger, hvor det offentlige ikke har kunnet levere varen. Ventetiden er faldet til behandling for udvalgte patientgrupper. Det synes at være særligt gældende der hvor sygeligheden er veldefineret og ukompliceret – som f. eksempel visse ortopædkirurgiske diagnoser.
Selv imellem diagnosegrupper er der ikke tale om "Lige Adgang" – den ortopædkirurgiske patient har en lettere vej mod målet end den ældre medicinske patient med et mere komplekst sygdomsmønster.
I Danmark bliver flere og flere konstateret at være ramt af kræftsygdomme. Og teknologisk har sundhedsvæsnet været begunstiget af nye apparaturinvesteringer – så isenkrammet er i verdensklasse. Men de fagprofessionelle ressourcer er ulige fordelt, og teknologiudnyttelsen varierer fra region il region, og fra hospital til hospital.
Demografien stiller stigende krav til behandlingssystemet – såvel vedrørende produktivitet (antal behandlinger pr. Kr.) som vedrørende effektivitet (opnået kvalitet og sundhedsresultat pr. behandling).
De enkelte elementer i undersøgelses- og behandlingskæden har blikket rettet mod egen resultatopnåelse. Og der ydes en stor indsats for at opnå positive resultater indenfor egne rammer.
Når danske borgere – trods store fremskridt – alligevel skal finde sig i at leve kortere og med ringere sundhedstilstand kan det skyldes strukturelle forhold.
Det er kendt at "patient-delay" spiller en betydelig rolle. Kompetente borgere som holder sig orienteret i informationssamfundet har en langt større mulighed for at være på forkant i sundhedsindustrien end den illitterære borger som har vanskeligt ved at hente information og træffe de rigtige beslutninger for at beholde sundheden og livet.
"Doctors-delay" har en fundamental betydning for hvordan det går den enkelte patient med nykonstateret sygdom.
Og som tredje komponent har endelig "hospital-delay" – med for lange ventetider – en afgørende indflydelse på overlevelse og sundhedstilstand.
I Danmark har vi pr. tradition opretholdt et sektoropdelt sundhedsvæsen.
Der er fundamental forskel på sektorernes vilkår. Hvor lægerne i hospitalssystemet er ansat, og dermed underlagt ledelse af såvel administrativ som faglig karakter, er primær sektorens læger tillagt større frihedsgrader – såvel fagligt som økonomisk.
I regionerne er styringen af sundhedsvæsnet den vigtigste opgave.
Ingen politisk enhed vil kunne sikre en bedre koordinering end det regionale niveau, med de udfordringer som sundhedsvæsnet udsættes for i de kommende år gennem et stigende demografisk pres, et større behandlingsmæssigt potentiale og en samfundsøkonomisk og politisk opgavevaretagelse i den økonomiske krises slipstrøm- som vil kræve finansiering af både afbetalingskarakter og af investeringer i innovation.
For den enkelte patient er det en trussel at falde mellem de stole som dagens strukturer har stillet op. Sygehusene koncentrerer sig om hovedopgaven – at undersøge og behandle. Kommunerne kæmper med de nytilvundne opgaver indenfor forebyggelse og rehabilitering.
Sundhedsinformationssystemerne har ikke givet borgerne et tilstrækkeligt enkelt og informativt system til at sikre en let og lige adgang. Der synes ikke i en overskuelig fremtid en national udvikling et fælles folkeligt sundhedsinformationssystem, som sammensmelter dokumentation på tværs af sektorer, fagprofessionel vidensdeling og udvikling og sikring af borgerrettet inddragelse.
Behøver det at forblive et så desintegreret system som ovenfor beskrevet. Har andre i verden opnået enten bedre resultater, bedre ressourceudnyttelse og højere brugertilfredshed end det vi roser os af i Danmark – på vej mod et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Integrated Healthcare er et af den amerikanske administrations ambitioner i den reform der netop er besluttet.
Et eksempel til drøftelse kunne være Kaiser´s Integrated Health Care Model. Et besøg på Kaisers hjemme side giver inspiration:
Kaiser's Integrated Health Care Model
Kaiser Permanente is a unique system for the delivery of health care. We have an integrated structure that allows the health plan, the hospital and the physicians & medical group to work together in a coordinated fashion for the benefit of the patient. This level of integration, supported by sophisticated information technology, means that the patient, along with her/his appropriate medical information, can move smoothly from the clinic to the hospital or from primary care to specialty care.
There are many other important features of the Kaiser system. We have an intense focus on prevention, health education and care management. Using these programs, we have systematically reduced the death rate from cardiovascular disease and colon cancer significantly below the California average. Our goal is to keep people healthy so that they can live long and thrive!
Kaiser Permanente is a physician-driven organization where physicians can practice medicine without the infringement of for-profit insurance companies. This collegial cooperative environment allows us to recruit outstanding physicians and staff. Also, at Kaiser Permanente, our administrative costs are low and that allows us to put more of the health care premium in the actual delivery of care.
The Kaiser Permanente system for the delivery of health care is unique. Our ability to deliver outstanding care for our members has attracted world-wide attention. Health care specialists from around the world frequently visit Northern California to study and learn about us. We are proud of our system of care, but we are not satisfied. We are constantly working to advance our system to better serve our members and improve their health.
We have an operating revenue of more than $28 billion and serve more than 8.3 million members through our network of 134,000 technical, administrative and clerical employees and 11,000 physicians. Kaiser also operates 31 hospitals and 437 medical centers. Kaiser, in a single year, provides nearly 35 million outpatient visits, and fills more than 113 million prescriptions. Kaiser's hallmark has been its ability to integrate the elements of health care -- physicians, hospitals, home health, support functions, and insurance -- into the country's largest integrated health care delivery system
Og hvis man besøger Kaiser kan man se at de har stor succes hos såvel deres patienter som hos deres medarbejdere og læger.
Kaiser tiltrækker sig Dansk opmærksomhed, og har ført til at der for længst er etableret et forskningsprojekt, som skal sammenligne de 2 systemer. Og sammenligningen går såvel på strukturen, på det sundhedsøkonomiske regnskab som på det sundhedsmæssige udkomme som det danske og Kaiser´s system dokumenterer.
Resultaterne af denne sammenligning forligger i det sene efterår 2010.
Lad os i fællesskab dele resultaterne af denne sammenligning. Det danske sundhedssystem er domineret af en offentlig indsats rettet mod 5,5 mio. borgere, hvor Kaiser udstrækker deres service til omkring 9,5 brugere. Det danske sundhedsvæsen er under kraftig og stigende politisk interesse og ambitioner. Kaiser er en nonprofit sundhedsplan i et konkurrence præget marked - men tænk hvis Kaiser er bedre, Hvis Kaiser har løst den informationssystemmæssige udfordring til et totalt integreret sundhedssystem som også inddrager brugerne på brugernes præmisser, - har sikret forebyggelse og rehabilitering i et kontinuum så borgerne ikke falder ned imellem stolene, - har sikret fælles behandlingsplaner som deles af såvel specialisten, sygeplejersken, terapeuten og familielægen – og tænk endelig hvis det kan dokumenteres at det kan gøres billigere på Kaiser´s måde – hvad noget tyder på !
Et dansk sundhedssystem integreret under én og samme hat.
Hatten er regionerne – men det koster dyrt at systemet ikke er gennemintegreret.
Der ligger mange tabte ressourcer, mange tabte liv og megen usundhed i mellem sektorerne. Alle aktører skal ansættes under samme hat, samme ledelse og samme system.
Lad os få et integrationsprojekt som endelig kunne lykkes i Danmark.
Og det kan være på plads inden 2020 uanset hvilken regering vi måtte have.
Eller i det mindste på vej ?
mandag den 3. maj 2010
Det lærte jeg af Dorthe Tilsted
Dorthe, som på få dage nåede at skrive tre indlæg på denne blog, døde i eftermiddags efter en massiv hjerneblødning. Mit savn bliver stort, fordi hun både menneskeligt og fagligt var en uforglemmelig inspirator. Igennem hele vores parløb som undervisere på lægeforeningens OLAU kurser så jeg gang på gang, hvordan Dorthe blidt fik skubbet til kursisternes vanetænkning og stimuleret deres lyst til at træde i karakter som ledere. Hun spredte begejstring med sin anerkendelse af mennesker, som gør sig umage med at være nærværende og kvalitetsbevidste i deres virke.
Her til aften har mine tanker kredset om nogle af de budskaber, som lå Dorthe meget på sinde:
Med venlig hilsen,
Katrine Kirk
Her til aften har mine tanker kredset om nogle af de budskaber, som lå Dorthe meget på sinde:
- Sæt dig i patientens sted. Hvad har dette menneske brug for at du siger eller gør, for at han eller hun kan føle sig tryg og bliver i stand til at samarbejde med dig om behandlingen?
- Intentionen med Den Danske Kvalitetsmodel er at hjælpe os til at skabe en forbedringskultur, hvor vi konstant kan udvikle organisationen til endnu bedre at imødekomme patienternes behov for behandling og sikkerhed.
- Det vi kan opnå med Lean kunne vi også opnå med sund fornuft, men i Lean er der en værktøjskasse, som kan hjælpe os til at sætte fingeren på de ømme punkter hurtigt - og løse problemerne effektivt.
- Der er altid handlerum. Man må kende og stå ved sin egen faglige integritet. Også hvis det indebærer en risiko for repressalier.
- Vi skal turde eksperimentere. Der kan komme overraskende indsigter ud af at bruge kreativitetsfremmende teknikker, f.eks. fra bogen "Tænk anderledes".
- Vi skal også turde eksperimentere med at tage patienterne med ind i de arbejdsgrupper, som skal udvikle nye måder at gøre tingene på. Patienterne kan se mange ting, som personalet ikke kan.
- Hvis en forandringsleder kun taler til fornuften med statistikker og argumenter, er forandring svær. Men hvis man kan give folk en følelse af at visionen er vigtig, så deltager de villigt i at støtte forandringsprocessen.
- Gode ledere anerkender altid andre for gode resultater. Gode ledere tager altid medansvar for skuffende resultater. (Loyaliteten blandt Dorthes medarbejdere er legendarisk.)
Med venlig hilsen,
Katrine Kirk
Dette er spændende - og foruroligende også...
Jeg har med stor interesse læst indlæggene på denne blog so far. Som værende ikke en professionel del af sundhedssektoren selv, er jeg på en gang glad over, at der tydeligvis er liv i diskussionen om at dele viden her - og stærkt foruroliget over, at der tydeligvis også er langt til, at effektiv videndeling bliver en del af hverdagen i sundhedssektoren.
Fra mit eget arbejde som udviklingschef i en stor privat rådgivningsvirksomhed ved jeg, hvor helt og aldeles afgørende videndeling på tværs af organisationen er for kvaliteten af det udførte arbejde i en videnvirksomhed - så indlæggene giver bestemt anledning til at stille spørgsmål ved kvaliteten af arbejdet i sundhedsvæsenet - og til at glæde mig over et godt helbred;-)
Er sundhedssektoren en videnvirksomhed eller en produktionsvirksomhed?
Den er begge dele, men det betyder egentlig heller ikke så meget - videndeling er i dag lige vigtigt for kvaliteten af arbejdet i videnvirksomheder og produktionsvirksomheder. Der er altså ingen vej udenom - effektiv videndeling er helt enkelt en fuldstændig afgørende kvalitetsparameter for enhver organisation i et moderne samfund anno 2010, vi kan ikke udføre vores arbejde kvalificeret uden!
Jo, det kan vi måske nok isoleret set og hver for sig - men den samlede kvalitet af et sagsforløb bliver aldrig blot nogenlunde i orden...
...men det er, som flere skriver, lettere at dele viden med de, der ved det samme som vi selv end med alle "de andre" - desværre kommer der ikke ret meget ud af dette (vi ved jo det samme i forvejen, det er derfor, det er let...), så der er ingen vej udenom, at effektiv videndeling handler om alle "de andre".
Vi står med en meget stor udfordring - som er helt afgørende for kvaliteten af vores arbejde her og nu - så det haster med at komme i gang.
Fra mit eget arbejde som udviklingschef i en stor privat rådgivningsvirksomhed ved jeg, hvor helt og aldeles afgørende videndeling på tværs af organisationen er for kvaliteten af det udførte arbejde i en videnvirksomhed - så indlæggene giver bestemt anledning til at stille spørgsmål ved kvaliteten af arbejdet i sundhedsvæsenet - og til at glæde mig over et godt helbred;-)
Er sundhedssektoren en videnvirksomhed eller en produktionsvirksomhed?
Den er begge dele, men det betyder egentlig heller ikke så meget - videndeling er i dag lige vigtigt for kvaliteten af arbejdet i videnvirksomheder og produktionsvirksomheder. Der er altså ingen vej udenom - effektiv videndeling er helt enkelt en fuldstændig afgørende kvalitetsparameter for enhver organisation i et moderne samfund anno 2010, vi kan ikke udføre vores arbejde kvalificeret uden!
Jo, det kan vi måske nok isoleret set og hver for sig - men den samlede kvalitet af et sagsforløb bliver aldrig blot nogenlunde i orden...
...men det er, som flere skriver, lettere at dele viden med de, der ved det samme som vi selv end med alle "de andre" - desværre kommer der ikke ret meget ud af dette (vi ved jo det samme i forvejen, det er derfor, det er let...), så der er ingen vej udenom, at effektiv videndeling handler om alle "de andre".
Vi står med en meget stor udfordring - som er helt afgørende for kvaliteten af vores arbejde her og nu - så det haster med at komme i gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)
